Ala kirke, Gotland
Tilbage til Norge, Sverige og Slesvig, alfabetisk liste
Ala kirke, Gotland (o.1275 og o.1450) Den første stenkirke på stedet blev bygget i 1100-tallet med lille kor og apside. Det kvadratiske tårn er formodentlig tilføjet o.1250 og o.1275 er koret med flad øst blevet opført. Under udgravninger af korgulvet har man fundet fundamenterne til det oprindelige kor og apsis. Skibet står som det blev bygget i 1100-tallet. De to portaler på sydsiden stammer fra den oprindelige kirke, på kapitælerne ses svært tolkelige figurfremstillinger. På korportalens vestre kapitæl ses et hoved (Kristus ?) omgivet af løve og slange. På sydportalens østre kapitæl ses et hoved som slikker et andet hoved i øret, formodentlig ondskabens onde tunge som prøver at lokke mennesket. |
I tårnfaget ses kalkmalerier fra o.1275 med fabeldyr og ornamenter. I samme rum ses Sankt Martin som deler sin kappe med tiggeren samt en sjælevejning (o.1450). På nordvæggen ses desuden middelalderlige indridsninger i muren bl.a. et skib. På skibets nordvæg ses en lang passionsfrise fra o.1450. Kombinationen af bladstave og arkadefriser er usædvanlig for værkstedet. I korbuen ses planteranker. Døbefont er fra o.1250. |
