Bosjö kloster og kirke

Bosjö kloster blev formodentlig grundlagt i 1080 som nonnekloster for Benediktiner-ordenen. Klosteret blev opført på en ø i Ringsjön, som på den tid havde højere vandstand. Jorden blev skænket af høvedsmanden Tord Thott. I 1181 fik klosteret privilegier fra Pave Lucius III. Fra begyndelsen var klosteret populært, unge piger fra hele landet søgte til Bosjö for at blive nonner. Det oprindelige kloster havde stort set samme omfang som den nuværende herregård, grundmur og kælderhvælv fra klosteret danner stadig grundlag for de nuværende bygninger.

I 1225 skrev ærkebisp Jacob Erlandsson det første hyrdebrev, som gav syndsforladelse til de, der skænkede gaver til klosteret. I tiden derefter blev nye hyrdebreve skrevet af paver, ærkebisper og bisper. I 1363 fik man 40 dages aflad, hvis man rejste til Bosjö og viste oprigtig anger. Mange skænkede gaver til Bosjö, som blev et af Nordens rigeste klostre. Kun piger fra overklassen havde råd til at lade sig optage i klosterordenen. Klosteret ejede jord bl.a. i Landskrona, Kristianstad og i Malmö. I Malmö førte det til misundelse fra det lokale kloster, fordi byens overklasse søgte til Bosjö.

Den romanske klosterkirke blev opført i 1150-60 af sandsten fra et stenbrud i Gamla Stanstorp, denne stenart er kendt under navnet Höor-sandsten og blev brugt til opførelsen af Lund Domkirke. Kirken var viet til Jomfru Maria og Sankt Nikolaus i middelalderen. Kirken bestod af apsis, kor og skib. Disse bygningsdele står stort set uændret, kun tårnet er blevet tilbygget i 1850. Apsis er smykket med tynde pilastre, der formodentlig er endt i en rundbuefrise øverst. Nederst ses en ejendommelig udført niche mod øst. Denne udformning af apsiden ses også i Fulltofta og i Nørre Jernløse på Sjælland.

Kirken var oprindelig bygget med rejsning og fladt bræddeloft. Bræddeloftet har været i samme højde som toppen af det nuværende hvælv, hvorfor man mener kirken har haft pulpiturer. I vestvæggen har man fundet omkring 40 lydkrukker indemuret i væggen, de har fungeret som resonanskamre som i de gamle græske og romerske teatre, og er stemt i forskellige tonearter. Nonnerne har formodentlig opholdt sig på et vestpulpitur under messen, herfra har de sunget mens den lokale menighed har stået på gulvet. Resonanskrukker finder man i andre danske middelalderkirker men normalt i koret, hvorfra messen blev læst og sunget. Hvælvene blev opført i første halvdel af 1400-tallet og blev udsmykket med kalkmalerier, som alle er forsvundet på nær fragmenter i korbuens nordvange, disse blev afdækket i 1959-60 af V. Lindell-Andersson.