Brodersby kirke

Tilbage til Norge, Sverige og Slesvig, alfabetisk liste

Brodersby kirke

Brodersby kirke

Kirken er opført 1150-75 af kampesten. Bygningen har stort set stået urørt siden da. I 1800-tallet fik kirken tårn og våbenhus. Ve restaureringen i 1956 genåbnede man de romanske vinduer i skibets nordmur. Nordportalen er bevaret i brug. Kirkegården går ned til Slien. På dette sted fandt man Erik Plovpennings lig i 1250.

Skibet set mod øst

Kor og skib har fladt loft. Korbue og triumfvæg blev fjernet i 1700-tallet men blev rekonstrueret ved restaureringen i 1956. Vestpulpituret er fra 1700-tallet. Orgelfacaden er udført af Joh. Daniel Busch i 1786. Korbuekrucifikset fra o.1450 hænger nu på sydvæggen. Prædikestolen er fra 1728.

Brodersby kirke, døbefont

Den romanske granitfont har omløbende rundstav under mundingsranden og omløbende tovsnoning midt på kummen, foden er terningkapitælformet.