Kirkens kalkmalerier
|
I korets østkappe ses en Nådestol flankeret af spillende engle. I sydkappen ses Laurentius og Nikolaus. I vestkappen ses Olav og Knud den Hellige. I nordkappen ses Sigfrid og Martin. Nederst på nordkappen ses det øverste af en Dommedag, som har fortsat på nordvæggen. |
|
I skibets 1.fag ses menneskets skabelse og uddrivelse fra Paradiset. I østkappen Adams skabelse og Adam priser Gud. I sydkappen ses Evas skabelse og Formælingen. I vestkappen ses Formaningen og Syndefaldet. I nordkappen ses Uddrivelsen samt Adam og Eva får tøj og redskaber. |
|
I skibets 2.fag ses menneskets arbejde på jorden, det kan opfattes som straffen for Syndefaldet og modstykket til det paradisiske i koret. Korbuekrucifikset og væggenes motiver kunne dermed danne en helhed, hvor Kristus offerdød på korset soner Syndefaldet og giver håber om frelse. I østkappen ses Eva spinde og Abel vugge den lille Seth samt Adam pløje, i sydkappen ses Adam på den nysåede mark, hvor to djævle tramper på sæden, Kain hugger grene af et træ, Adam og Eva høster. Dette er scener fra datidens daglige liv og arbejde, menigheden har genkendt og følt nærvær med motiverne. I vestkappen ses Adams død samt ubestemmelig scene med Kain og Abel, i nordkappen ses Kain og Abels offer samt Brodermordet. |