Vælger man at begynde med billedet, hvor den højre scene minder stærkt om Piskningen ved marterpælen, kan man fortolke den venstre scene som Tilfangetagelsen.

På det næste billede ses Kristus med korsglorie i midten. T.v. står to personer og t.h. en stor og en lille person. Måske er det Kristus som fremføres for Pilatus, den lille person yderst til højre kunne være tjeneren med vandfadet.

På det tredje billede ses t.v. en mand med stige og t.h. en figur, der bærer et kors og følges af en eller flere figurer. Foran manden med korset ses muligvis en lille mand (Ductor ?) og et klæde (Kristus kappe eller Veronikas svededug ?). På tidlige Korsbæringer er det Simon af Kyrene, som bærer korset, Kristus er den sejrende og bærer ikke selv sit kors. Manden med stigen er formodentlig klar til korsrejsning.

På det fjerde billede ses Kristus på det rejste kors og to stiger. Det må være Korsslagningen. På senere fremstillinger af Korsslagningen ligger korset på jorden og stigerne hører sammen med Korsnedtagelsen. Men i Råsted kirke ses en Korsfæstelse (o.1125), hvor korset er rejst og to mænd står på stiger og hamrer nagler gennem Kristus hænder.

De tre sidste billeder kunne være en samlet Korsfæstelsesfremstilling. På billedet til venstre for Korsfæstelsen ses fire figurer, t.v. ses et lille kors. Til højre ses en figur, Johannes (?), som er klar til at gribe den dånende Maria.

På billedet i midten ses Kristus på korset omgivet af to figurer. Over korsarmene svæver to figurer (engle ?) T.h. en knælende kvinde (Maria Magdalen ?), t.v. en figur med et spyd, figuren peger på sit ansigt (øje), det må være Longinus.

På billedet til højre for Korsfæstelsen ses fire figurer, hvoraf flere har sværd, en figur peger opad. Det kunne være soldaterne og høvedsmanden, som peger op på Kristus og siger, det er Guds søn.