Fardhem kirke, Gotland (1175-1200)

Ifølge Gutasagaen blev den tredje kirke på Gotland bygget i Fardhem. Det har formodentlig været en trækirke og næppe den nuværende kirke, hvor kor og apsis er bygget i slutningen af 1100-tallet. Skibet er tilbygget o.1200 og tårnet 1225-50. Skibet har fladt loft og har ikke haft hvælv, så skibets mure er ikke blevet forhøjet, derfor kan man stadig se den oprindelige rundbuefrise under tagskægget. Kirken blev restaureret 1951-52.

Korportalen (1175-1200) har relieffer, som er svære at tyde. Man genkender Besøgelsen og derunder Alexanders Himmelfart (Overmodet) desuden et løvesymbol (muligvis symbol på det onde). På indfatningens sider ses en ridende mand med store ringe i hænderne, apostlene Filip og Jakob den ældre (?) samt en biskop med en mærkelig gammeldags mitra. Der findes ikke direkte paralleller til disse tidlige relieffer på Gotland, og de sættes i forbindelse med tidlige stenrelieffer i Jylland.

I skibets sydvæg mod vest ses en kvader med et lille kors indhugget. Man har fundet et stort antal kvadere i de gotlandske kirker med forskellige tegn indhugget. Man mener disse tegn er stenhuggerens initialer, så man kunne holde regnskab med hans akkord. Men endnu er man ikke nået frem til en klar teori, idet kvadrene ofte er blevet genbrugt i forbindelse med ombygning eller nybyggeri, og det er ikke sikkert, at kvadrene stammer fra den kirke, hvori de sidder nu. I Erland Lagerlöf: Gotländsk stenskulptur fra gotikken kan man læse en artikel om registreringen af disse bomærker og de foreløbige teorier. Ved restaureringen 1951-52 åbnede man de romanske vinduer i skibets nordmur og korets sydmur, ved åbningen syd fandt man svage rester af kalkmalerier i nicherne, de menes at stamme fra 1300-tallet. Kirken har en døbefontfod, som tillægges Byzantios. Udsmykning i kor og apsis stammer fra 1719.