Kirken er bygget 1130-40. Den oprindelige kirke bestod af skib, kor og apsis mod øst. Bygningen var opført af kløvet marksten med hjørner af fint tilhugne sandstenskvadre. Skibet havde nord og syddør. Syddøren havde rigt ornamenteret karm med løver på kapitælbånd. Sydportalen blev nedrevet i 1857 men ornamentikken kendes fra tegninger af Brunius fra 1847, løverne kan indordnes under den såkaldte Lundastil II (Otto Rydbeck).

Ved udgravninger i 1959 og 1970 fandt man, at skibet har haft lerstampet gulv. Langs nordvæggen fandt man en stenbænk og ved triumfvæggen fandt man fundamenter til sidealtre. Under korbuen fandt man fundamenter til et alter. Den romanske kirke har haft fladt træloft, som har flugtet med overkanten af kalkmalerierne. Tårnet er blev tilbygget i slutningen af 1100-tallet, måske inspireret af Gumlösa kirke. Kirken fik hvælv i slutningen af 1400-tallet.

Kalkmalerierne er udført kort efter den romanske kirke var færdigbygget o.1140, de blev afdækket i 1932 (H.Erlandsson) og restaureret i 1942-46 (G.Olsson) og 1969-71 (V.Lindell-Andersson). Kalkmalerierne tillægges Finja værkstedet (1125-50), som muligvis stammer fra Mellem eller Sydtyskland, idet stilen minder om den byzantinsk inspirerede ottonske kunst.

Over korbuen ses Kristus i medaljon, med de løftede hænder befaler han englene på hver side af medaljonen at blæse i basunerne. På triumfvæggen mod syd er kalkmalerierne forsvundet, mod nord ses de saliges procession i to bånd, øverst anført af et kors nederst af en biskop med stav og pallium men uden mitra. I det øverste bånd genkendes Peter med nøglerne. På et skriftbånd står ERECTIONE MUNDI (oprindelig har der formodentlig stået RESURRECTIONE MUNDI: Verdens opstandelse). Nederst ses en nøgen person, som allerede er stået op af graven, på nordvæggen ses en anden person, som stadig er indsvøbt i ligklædet og afventer forløsningen. Processionerne begynder på nordvæggen, i øverste bånd ses en figur med en lampe, muligvis er det rester af de kloge jomfruer. Udsmykningen er en syntese af Apokalypsens brogede tekst. Dramaets personer skrider fremad med afmålte rytmiske skridt. Alt er indpasset i geometriske mønstre, inddelt i kurvelinjer, vinkler og rette linjer. Inspirationen fra byzantinsk kunst gennem karolingisk og ottonsk kunst skinner igennem.

Døbefonten af granit har palmebladsmotiver og menes at stamme fra o.1140.