Grötlingbo kirke

Den nuværende kirke består af kor og skib fra o.1325 og tårn fra o.1250. I en pavelig bulle fra 1296 indvies Grötlingbo kirke til evangelisten Lukas, og kirkebesøgende, som deltog i gudstjenester på bestemte dage, fik et år og fyrre dages aflad. Den daværende kirke var betydeligt mindre, udgravninger har vist, at skibet var 15 meter langt og 10,5 meter bredt. Det nuværende kor og skib er tillagt Mester Egypticus. I begyndelsen af 1300-tallet var Grötlingbo sogn et af de rigeste på Gotland. Bønderne var også handelsfolk, der sejlede vidt omkring og tjente godt på deres handel. De har vel fundet den gamle kirke for lille og ønsket en større, der kunne demonstrere deres rigdom.

Tidens førende værksted, Egypticus, fik til opgave at bygge en bemærkelsesværdig kirke. Kor og skib står i dag med prægtige portaler og vidner om det høje stade Gotlands kirkebyggeri havde nået i første halvdel af 1300-tallet. Tårnet har man formodentlig planlagt at udskifte senere, men tidernes ugunst har stoppet disse planer og det romanske tårn vidner i dag om de store omskiftelser, der skete på Gotland i sidste halvdel af 1300-tallet. På sydportalen ses to hoveder på kapitælerne, de er typiske for Egypticus-værkstedet, og var årsag til, at Johnny Roosval navngav værkstedet Egypticus i sin fortegnelse over Gotlands kirker. Grötlingbo kirke blev restaureret i 1956 og 1986.

Relieffer i sydmuren af Sigraf (o.1200). Her ses ryttere som strides samt jagtvildt og fantasidyr. Her ses løver, hjorte og frembrusende vildsvin. Her ses også en kentaur. Måske er det vikinger i kamp. De er bevæbnede med skjolde, hjelme og spyd. Måske skildres det godes kamp mod det onde. Eller måske er det legenden om Didrik af Bern, der var populær i samtiden. Didrik er en poetisk helt, der udspringer fra Teoderik (490-526) som indtog Ravenna og ligger begravet der. Didrik levede som barn i skoven og var ven med bjørne, løver og vildsvin. Som ung mand blev han lokket ind i skoven af en prægtig hjort under en jagt. Han kæmpede siden i Orienten og i Lombardiet. Han kæmpede mod drager og riddere. Han gav sit liv i den evige kamp mod det onde og han blev en helt og en legende. Et tysk digt fra 1200-tallet skildrer hans legende.

På kirkegården ligger Asger Jorn begravet. Asger Jorn var en stor beundrer af den gotlandske stenhuggerkunst og besøgte ofte øen, for at studere de gotlandske stenmestre. Han blev så begejstret for øen, at han ønskede at blive begravet på Grötlingbo kirkegård. På hans grav står en skulptur, som var det sidste han arbejdede på, inden han døde.

En række sandstensrelieffer, som har siddet under den gamle kirkes tagskæg er indsat i den nuværende kirkes sydmur. De fleste viser jagt og kampscener, som symboliserer det ondes jagt på mennesket. Disse relieffer er dateret til o.1200 og tillagt stenmesteren Sigraf. Vestportalen stammer også fra den første kirke, men den mere primitive stil stammer ikke fra Sigraf og er formodentlig en senere efterligning af Sigrafs stil udført i forbindelse med opførelsen af tårnet o.1250.

Portaler af Mester Egypticus (o.1350) Sydportalen har kapitælbånd med grinende masker, som er typiske for Mester Egypticus. I tympanonen ses Madonna og Jesusbarnet samt hellige personer. Den mere ornamenterede korportal viser Kristus opstandelse.

I skibet bærer fire søjler de ni hvælv. På nordvæggen ses et markant konsolhoved, som er typisk for Egypticus-værkstedet. Korbuekrucifikset er fra 1200-tallet og stammer formodentlig fra den første stenkirke. I skibets hvælv ses udsmykninger med ranker og engle samt Kristus som gartner. Udsmykningen stammer fra 1707. I korhvælvet ses kalkmalerier fra o.1325. Korhvælvet blev også overmalet med vinranker og engle i 1707, men denne udsmykning er nu fjernet, så man kan se de oprindelige kalkmalerier fra o.1325. Stilen i kalkmalerierne fra o.1325 kan minde om kalkmalerierne i korhvælvet i Lye kirke, hvor Egypticus-værkstedet også har arbejdet, og muligvis har maleren været tilknyttet Egypticus.

Korets 2.fag: i østkappen ses den velsignende Kristus med bog. Han sidder tronende i mandorla omgivet af evangelistsymbolerne. I nordkappen ses Maria med barn, i sydkappen Johannes Døberen med lam på fad og i vestkappen ses Olav med økse. I korets 1.fag ses dragelignende væsener omkring en toproset. Over østvæggens tre vinduer ses tre figurer, formodentlig en Deesis-gruppe med Maria og Johannes Døberen omkring Kristus. I de tre østvinduer er enkelte glasmalerier fra o.1325 bevaret. I koret står en altertavle af sandsten udført i 1669. Prædikestolen stammer fra 1528 og stod oprindelig i Maria kirken i Visby. I 1699 blev den overflyttet til Grötlingbo. På prædikestolens sydfelt ses Luther og Melanchton. I koret kan ses en billedsten, som er fundet i kirken.

Døbefont af Sigraf (o.1200) Fonten er signeret af Sigraf, som også har udført fonten i Å kirke på Bornholm. Døbefonten i Grötlingbo var længe forsvundet. Men i midten af 1800-tallet fandt man den nedgravet under gulvet i tårnrummet. Motiverne på kummen i Grötlingbo er Jesus barndomshistorie. Bebudelsen og Besøgelsen. Fødslen: Maria ligger på byzantinsk manér, Josef sidder ved fodenden, i baggrunden ses krybben med barnet samt æsel og okse, krybben er hævet på en sokkel som et alterbord, over Maria svæver en engel med røgelseskar, over Josef ses Julestjernen. Fremstillingen i templet: Jesusbarnet sidder i en døbefont med udbredte arme, omkring fonten sidder en kvinde og en mand i fornemme stole, begge er glorificerede og ses i profil, måske en variant over Fremstillingen.

Kongernes tilbedelse: de tre kronede konger i lange kapper skrider frem i procession, i deres hænder holder de gaver, den bagerste konge hæver et kors. Kongerne bevæger sig hen mod Maria, som sidder frontalt tronende med Jesusbarnet på skødet. Over Maria ses Julestjernen. Flugten til Ægypten: Maria sidder med Jesusbarnet på et æsel, som nærmere ligner en stolt ganger. Foran går Josef med bagagen på en stok over skulderen, han er på vej ind gennem byporten til Sotinen. Dåben: Kristus står i Jordan floden, her er ingen beskrivelse af vand. På den ene bred står Johannes Døberen, han holder hånden over Kristus hoved (hælder vand over hans hoved ?). På den anden bred står en engel med Kristus kjortel. Over Kristus ses Julestjernen.

Fontefoden er firkantet. På siderne ses fornemme ornamenter, bl.a. en fin fletudsmykning. På hjørnerne sidder tronende figurer. De er noget nedslidte, men man aner en velsignende figur med bog, en figur som har en biskop med kors i skødet samt Abraham med sjæle i skødet (=Paradiset).