Hejnum kirke, Gotland
Tilbage til Norge, Sverige og Slesvig, alfabetisk liste
Hejnum kirke, Gotland (o.1250 og o.1450) Her har tidligere stået en lille romansk stenkirke fra o.1200, fundamenter er fundet under gulvet. Relieffer fra denne tidligere kirke er indmuret i skibets sydvæg, motiverne er ryttere, dyr og symbolske tegn. To relieffer omkring den nuværende sydportal har et lidt andet præg, de fremstiller Korsfæstelsen og Opstandelsen og kan minde om relieffer i Bro kirke. Sydportalen er formodentlig også hentet fra den tidligere kirke, den har fuglekapitæler. Tårnet blev bygget til den ældre kirke i begyndelsen af 1200-tallet og over vestportalen står med runer: Botvid stenmester. |
I midten af 1200-tallet byggedes det nuværende kor og skib. Korportalen minder så meget om portalen i Hellvi, der er signeret Lafrans Botvidarson, at man må formode, den for at komme fra samme værksted. |
Hvælvene i kor og skib er dekoreret med ranke og liljemotiver fra o.1250. I skibet ses enkelte kalkmalerier af Passionsmesteren (o.1450). |