Hemse kirke, Gotland (o.1300 og o.1450)

På dette sted blev en stavkirke opført i første halvdel af 1100-tallet. Da den blev for lille, opførtes den nuværende romanske stenkirke o.1200, tårnet blev færdigbygget o.1275. Materialer fra den oprindelige stavkirke blev brugt som gulv i den nuværende stenkirke, hvilket man opdagede ved en restaurering i 1896. Denne stavkirke er nu genopført på Historisk museum i Stockholm. Korbuekrucifikset stammer fra 1100-tallet det er beslægtet med krucifikser i Alskog og Väte samt Viklaumadonnaen, som muligvis stammer fra Chatres i Frankrig. Kirken blev restaureret i 1962-63.

På tårnets nordvæg ses kirkens ældste kalkmalerier fra o.1300. Her ses to kentaur som angriber Livstræet. Herunder en indskrift FINIS ADEST VERE PRECIUM VULT SCRIPTOR HABERE (:Enden er nær og skriveren (maleren?) vil have sin løn) UT ROSA FLOS FLORUM SIC EST DOMUS ISTA DOMORUM (:som rosen er blomsternes blomst er dette hus det fornemmeste blandt huse). Den lange frise på skibets vest og nordvæg samt helgenfremstillinger er udført af Passionsmesteren o.1450. Mod vest ses Barndomshistorien, som slutter ved norddøren med Bebudelsen for hyrderne på marken. I norddøren (kvindernes indgang) ses fire helgeninder. Derefter fortsætter frisen med Barndomshistorien fra Fødslen og slutter med Flugten til Ægypten. Derefter frisen med Passionen fra Gethsemane til Gravlæggelsen. Passionsfrisens to billeder nærmest triumfvæggen blev nymalet ved restaureringen i 1896. På triumfvæggen over korbuen ses Sankt Georg og Sankt Martin, de er også udført af Passionsmesteren (o.1450). Passionsmester har desuden udført helgener og apostle.

I kor og apsis ses kalkmalerier fra 1300-tallet og o.1450. I apsishvælvet ses Kristus som verdensdommer med sværd og lilje i mandorla, omkring Kristus ses evangelistsymboler samt forbederne Maria og Johannes Døberen. I koret ses også den stigmatiserede Francesco og Aegidius (1300-tallet) samt apostle (o.1450). Altertavlen af sandsten er dateret 1699 og er udført i Burgsvik. På et tidspunkt har man åbnet vestvæggen mod syd, så opgangen til prædikestolen foregår fra koret. Runeindskriften ved siden af opgangen til prædikestolen er de første runer i runealfabetet, der blev opremset som en slags besværgelse, remsen kaldes Futarken.

Døbefonten har kumme fra 1300-tallet og romansk fod fra slutningen af 1100-tallet. Fodens udyrshoveder er typisk for tiden og tillægges Hegvald Posthumus.