Ignaberga kirke

Apsis, kor og skib er formodentlig opført i sidste halvdel af 1100-tallet. Syddøren er bevaret, norddøren er udskiftet med et vindue men anes nederst i murværket. Apsis har bevaret østvinduet i tilmuret tilstand. Mod nord og syd ses romanske vinduer i skibet. Våbenhuset er formodentlig fra 1300-tallet. I 1717 blev skibet forlænget mod vest. I 1884 påbegyndtes byggeriet af en ny kirke i nærheden af den romanske kirke. Den ny kirke stod færdig i 1887, og den gamle kirke stod ubenyttet hen som ødekirke. I 1920'erne var den så forfalden, at lokalbefolkningen ville rive den ned, men fra centralt hold forbød man dette og i 1925-28 gennemførtes en restaurering af kirken, der blev genindviet som kirke. I våbenhuset har man opsat gravsten, der formodentlig har dækket over begravelser i kirkens gulv.

Kirken har haft bjælkeloft eller åben tagstol og fik i sidste halvdel af 1400-tallet indbygget hvælv. Skibets to hvælv styrtede ned i slutningen af 1800-tallet og blev rekonstrueret i 1925. I koret ses tre bjælker, som har holdt to klokker, der i katolsk tid har fungeret som prim og sanctusklokker. Efter reformationen og frem til 1887 blev klokkerne brugt i forbindelse med barnedåb under trosbekendelsen og i forbindelse med nadvergangen.

Altertavlen er skænket af præsten Lars Nilson Tulin i 1724. Prædikestolen er fra 1928. På skibets nordvæg ses tre figurer, som formodentlig stammer fra en trefløjet altertavle fra 1400-tallet. Til venstre ses en biskop, muligvis Nikolaus, i Sakskøbing kirke på Lolland findes en tilsvarende figur i et alterskab. I midten ses Anna selv tredje, Anna har koneline, Maria er kronet og er skildret som en ung kvinde, Jesusbarnet strækker sine arme ud mod Maria. Til højre for Anna ses Jakob d.æ. med pilgrimshat og bog i hånd, apostlen har formodentlig haft en pilgrimsflaske i sin højre hånd. På triumfvæggen mod nord ses Maria med barn, figuren dateres til slutningen af 1200-tallet. Jesusbarnet er skildret som en voksen mand, både Maria og Jesus er kronede, Jesus holder en lilje i venstre hånd og jordkuglen i højre hånd.

Døbefonten er udført i sandsten og har nærmest form som et timeglas. Den firkantede kumme spidser til nedad og går over i en rund vulst, foden er firkantet og udformet som en pyramidestub med afskårne hjørner. I 1887 blev fonten flyttet til den nærliggende skole, i 1909 blev den flyttet til Lunds Historiska Museum og i 1928 kom den tilbage til kirken.