Kyrkheddinge kirke
Tilbage til Norge, Sverige og Slesvig, alfabetisk liste
Kyrkheddinge kirke En romansk kirke blev opført på stedet i 1100-tallet af granit, kirken bestod af apsis, kor og skib. Af denne kirke er kun skibets flankemure tilbage. Nord og syddør samt romanske vinduer kan spores i murværket. I 1400-tallet blev kor og apsis nedbrudt, og det nuværende langhuskor opført. Samtidig opførtes et tårn. I 1869 blev det sengotiske tårn nedbrudt til taghøjde, og tårnrummet blev omdannet til en vestforlængelse af skibet, samtidig opførtes det nuværende tårn og sakristiet mod øst. |
|
Kirken fik indbygget hvælv i forbindelse med ombygningen i 1400-tallet. Altertavlen er fra 1820'erne, i midterfeltet ses et maleri af Theodor Jönsson fra 1916, maleriet er en kopi af en dansk prototype. I kirken ses et korbuekrucifiks fra 1400-tallet. Prædikestolen er udført af Jacob Kremberg, som var uddannet i Lund og døde i 1641. Jacob Kremberg var en berømt billedskærer i begyndelsen af 1600-tallet, hans værker findes bl.a. i Lund, Sankt Petri i Malmö og i Sankt Nikolai i Trelleborg. Kremberg var aktiv i Gårdstånga, hvor han skabte talrige værker i renæssance. |
|
Den firkantede sandstensfont dateres til slutningen af 1100-tallet. Fonten har dekorationer på kummens sider og hører til Munkarp-typen. På kummens munding er indridset mytologiske motiver, disse dateres til 1600-tallet. |