Maglarp kirke
Tilbage til Norge, Sverige og Slesvig, alfabetisk liste
Maglarp kirke Kirken er opført i teglsten o.1190. Apsis, kor og skib har friser under tagskægget. Tårnet må formodes at være nogenlunde samtidig med den øvrige kirke, muligvis har den øverste del af tårnet været tvedelt. De oprindelige døre mod nord og syd er tilmurede. Nykirken (nordkapellet) blev tilføjet i 1806. I 1909 flyttede menigheden til byens nye kirke, og bygningen lå hen som ødekirke til1971, dog holdt man sommergudstjenester i den gamle kirke fra 1930. I 1970-71 blev kirken gennemgribende restaureret og blev atter indvie4t i 1971. |
|
Kirken havde fladt træloft frem til år 1400, da hvælvene blev indbygget. Ved restaureringen afdækkedes de enkle dekorative kalkmalerier, i hvælv og på ribber, de må tillægges Skanör-gruppen. Mod korets nordvæg står en gammel brudebænk. Altertavlen er udført af Johan Ullberg i 1758. Korbuekrucifikset blev ophængt i 1450 og er skåret af Törringemesteren. Prædikestolen er fra 1568. Døren til prædikestolen er malet i 1634 af samme maler, som har udført malerierne på vestpulpituret. Orglet blev bygget i 1842 af Per Lundh fra Lund, han byggede 25 orgler, hvoraf kun Marglarps orgel er bevaret, orglet er restaureret af Niels Olof Bergh. |
|
Den firkantede døbefont af sandsten stammer formodentlig fra grundlæggelsen i 1190'erne. Den blev sammen med andet inventar flyttet til den nye kirke i 1909, i 1971 kom den tilbage til den gamle kirke. |