Maglehem kirke

Ordet Maglehem betyder Den store bygd, hvilket antyder et tidligt bysamfund på stedet. Kor og skib er opført i 1200-tallet af teglsten og har formodentlig afløst en tidligere trækirke. Fra tårnets mellemstokværk kan man se, at kirken har stået i blank mur og har haft blændingsdekorationer på vestgavlen. Formodentlig har den oprindelige kirke også haft kamtakker og udsmykning af østmuren. Koret har oprindelig haft flad østvæg, udbygningen mod øst er først kommet til i 1700-tallet. Den oprindelige sydportal er næsten forsvundet men kan anes i murværket. Kirken fik tårn i 1300-tallet. Det var smallere end skibet og underrummet var ikke forbundet med skibet.

En inskription på alterkalken samt på tværbjælken til korbuekrucifikset tyder på, at kirken blev hærget af svenske tropper i krigen mellem Danmark og Skåne 1563-70. Ødelæggelserne har åbenbart været så betydelige, at skibets hvælv fra 1400-tallet måtte nedrives og de nuværende hvælv opføres i 1604. Prædikestolen, altertavlen og orgelpulpituret er ligeledes fra 1604. Nordkapellet (Nykirken) er tilføjet i 1760'erne. Otto Rydbeck har undersøgt kirkens kalkmalerier i 1940'erne og beskrevet dem i en artikel i Fornvännen, 1950.

Korets hvælv stammer fra 1200-tallet, ribbedekorationerne er oprindelige. Skibet har oprindelig haft fladt loft. Over de sekundære hvælv ses, at væggene har stået i blank mur med et pudset bånd øverst. På båndet kan man se rester af en bort. Den oprindelige let tilspidsede korbue er bevaret. Fra skibet ser man en anelse af den oprindelige bort, over korbuens top ses et lodret felt med kors og en indsat kridtstensplade med ligearmet kors i cirkel. På nordvæggen og sydvæggen ses ligeledes rester af den øverste bort.

I 1400-tallet fik skibet indbygget seks hvælvkapper i to rækker støttet af midterpiller. Disse hvælv blev afløst af skibets to nuværende hvælv i 1600-tallet, det afsløredes, da man i 1949 afdækkede kalkmalerierne på skibets sydvæg, her ses tydeligt, at de bemalede felter stammer fra en anden opdeling af skibet. Kalkmalerierne tillægges Vittskövle-værkstedet og dateres til perioden 1450-75. Vittskövle-værkstedet knyttes til mesteren Nils Håkansson, som har udsmykket bl.a. kirken i Ysane. I Maglehem har en elev af Håkansson arbejdet. På sydmuren længst mod vest ses et træ, der kunne tolkes som Livets træ. Mod øst ses dernæst kongernes ridt. De er delvist skjult af en pille, hvilket tydeligt viser placeringen af hvælvene fra 1400-tallet. Længst mod øst bag prædikestolen ses Kongernes tilbedelse. På triumfvæggen ses Johannes evangelisten syd for korbuen, og nord for korbuen ses Maria med barn og en knælende stifter, som muligvis kan være Niels Brahe til Vittskövle og Vanås, der døde i 1486. Korbuekrucifikset i nordkapellet stammer ligeledes fra 1400-tallet, resterne af tværbjælken fra korbuen er opsat over krucifikset.

Døbefonten er af den såkaldte Maglehem-Vitaby type. Typen tillægges en mester, som virkede i første halvdel af 1200-tallet og formodentlig var elev af Tove stenmester. Øverst prydes kummen med et rankebånd, der afbrydes af dyr og menneskefigurer, Nederst er kummen prydet med bægerblade. I det øverste rankebånd ses en biskop med løftet hånd, formodentlig et symbol på den velsignende Gud. Desuden ses en løve og en ørn, som symboliserer Markus og Johannes. Foden er udformet som fire løver, der bider hinanden i haserne.

(Kilde: Hans Eriksson: Maglehem kyrka genom tiderna, 1972. Hans Eriksson var præst ved Maglehem kirke og bogen er udgivet af kirken.)