Martebo kirke, Gotland (o.1350)

Kirkens sammenpressede form kendes fra flere kirker på Gotland. Det lille tårn er ude af proportion med det store kor og skib. Som andre steder skyldes en ombygning af kirken, som aldrig blev færdig, fordi konjunkturerne på Gotland ændrede sig dramatisk mod slutningen af 1300-tallet. Den tidligere stenkirke er formodentlig opført i begyndelsen af 1200-tallet, afsluttende med tårnet o.1250. Det oprindelige romanske kor og skib blev revet ned o.1325 og den nuværende gotiske kirke blev opført, kun det romanske tårn står tilbage. Tårnet har tegldekorerede buer omkring lydlugerne. Ved den østre lydluge ses rester af facademaleri. Sidemurene skråner ind mod midten for at modvirke hvælvenes pres udad, derved har man kunnet undgå en midtersøjle i skibet. Kirkens korportal samt nord og sydportal har alle fornemme kapitælbånd med fortællinger fra Jesus historie. Alle tre portaler tillægges Mester Egypticus værksted, som formodentlig har stået for hele nybyggeriet. På tårnets sydside er tilbygget et lille bønnekammer (Hagioskop). På korportalens kapitælbånd ses Kongernes tilbedelse, Barnemordet, Fremstillingen i templet og Flugten til Ægypten.

På nordportalens kapitælbånd ses: Bebudelsen, Besøgelsen, Fødslen og Hyrderne på marken. Bemærk den sækkepibespillende hyrde. Scenen med hyrderne indrammes af dyremotiver og egeløv. Til højre et får under vinløv. På sydportalen ses: Kristus dåb, Piskningen, Korsfæstelsen, Gravlægning og Nedfarten til Dødsriget, hvor den faldne Satan fylder halvdelen af kapitælbåndet. Kristus med tydelige vunder rækker hånden frem mod Johannes Døberen, bag ham ses Adam og Eva. Den omstyrtede Satan gribes af hænder fra Helvedgabet og er ved at blive trukket ned i dets rygende indre. I en niche vest for sydportalen ses Sankt Dionysius med sit afhuggede hoved mellem hænderne, mærkværdigvis har han også hoved på kroppen. Sankt Dionysius var Martebo kirkes skytshelgen. Sankt Dionysius var den første biskop i Paris. Han led martyrdøden på Montmatre (martyrernes bjerg) i 200-tallet. Legenden fortæller, at da han var blevet halshugget rejste han sig, samlede sit hoved og gik omgivet af engle til Sankt Denis, hvor han ønskede at blive begravet. Sankt Dionysius er en af de fjorten nørdhjælpere.

Koret og skibets østfag har kalkmalerier fra o,1350. I korhvælvet ses drager. På korets østvæg ses Maria med barn. Over det østre korvindue ses Kristus. På nordvæggen Mikael dragedræber. Over korbuen en løve. På sydvæggen apostle i arkader. I skibets hvælv ses ornamenter. Kalkmalerierne blev afdækket ved restaureringen 1971-72. Døbefonten er udført i rød kalksten (Petrifikatrik) og er af den såkaldte Paradis-type med palmetter. Den stammer fra 1200-tallet. Prædikestolen stammer fra midten af 1500-tallet. Altertavlen er malet af Jacob Blåss i 1676. I tårnet er opstillet en billedsten fra 400-tallet, som man fandt indmuret i tårnet.