Ringsaker kirke

Tilbage til Norge, Sverige og Slesvig, alfabetisk liste

Ringsaker kirke

Ringsaker kirke

Kirken er opført i midten af 1100-tallet og er viet til Sankt Olav. Kirken er opført som en treskibet basilika med søjler mellem hovedskib og de to sideskibe. Kirken har samme form som kirkeruinen i Hamar, desuden kan nævnes Gamle Aker kirke i Oslo og Nikolaikirken i Gran, som begge er samtidige med kirken i Ringsaker. I slutningen af 1200-tallet blev kirken forlænget mod øst og vest. De øverste vinduer mod syd og vestportalen er de ældste enkeltheder i kirkens murværk. Kirkens brochure nævner ikke, hvornår korsarmene er opført. Tårnspiret er udført af Iver Helmen fra Gran i 1694, hans bomærke og årstallet er indridset på en bjælke i tømmerkonstruktionen. Kirken blev restaureret i 1960-64.

Skibet set mod øst

Kirken har oprindelig haft træloft men fik indbygget hvælv o.1200. Kalkmalerierne er formodentlig udført o.1500, på triumfvæggen syd for korbuen ses fragmenter af Mikael dragedræber, man ser ansigtet og det øverste af spyddet, som stødes skråt ned i dragen for foden af Mikael. På nordre korsarms vestvæg ses to skibe, som må være Olavs kapsejlads, disse kalkmalerier menes at være udført i slutningen af 1500-tallet, ifølge legenden skulle Olav og hans bror sejle til Danmark for at overtage kronen, de aftalte, at den som kom først skulle være konge i Danmark, de havde to skibe, Oksen og Slangen, Olav lod broderen vælge skib, og han valgte den hurtige Slangen, Olav gik til messe før sejladsen, men broderen snød og sejlede, efter messen sejlede Olav i det langsomme skib, men trods det sejlede han så hurtigt, at når en mand i Oksens forstavn affyrede en pil, indhentede skibet pilen, Olav kom først til Danmark.

I kirken kan man se en del romanske gravsten, interessant er især en gravsten i nordre korsarm, gravstenen er gået i stykker men man ser tydeligt et kors og en ret svungen udsmykning, kanten har zigzag-bort. I kirken er ophængt et epitafium fra 1632 over præsten Oluf Thommesøn og hustru. Krucifikset med sidefigurer over korbuen er skåret af Johannes Larsen Skraastad i 1683. Prædikestolen og lydhimlen er skåret af Lars Jenssen Borg i 1704, på lydhimlen ses Frederik IV's monogram, på kurven ses akantusværk, som er typisk for Gudbrandsdalen. Døbefonten er ligeledes skåret af Lars Jenssen Borg. I søndre korsarm på vestvæggen ses malerier af kirkens præster.

Altertavle

I 1527 blev Ansten Jonssøn Skonk præst ved Ringsaker kirke, hvor han virkede til sin død i 1547. Han bestilte og betalte kirkens altertavle, som er udført hos Robert Moreau i Antwerpen. Altertavlen må være bestilt kort efter Skonks tiltrædelse, for i 1537 bestemte Christian III, at Norge skulle overgå til den lutheranske lære som Danmark. Midterskabets midterakse består af Korsfæstelsen øverst og derunder Nådestolen, nederst ses Kristus som Smertensmand bag et gitterværk, fra Kristus vunder strømmer blodet ned i en kalk. Korsfæstelsen er en figurrig scene, nederst omkring korset ses Johannes, Maria og Maria Magdalene samt en større menneskeskare, yderst til højre ses en rytter og en hund, en engel henter den gode røvers sjæl, en djævel henter den onde røvers sjæl, i de øverste hjørner ses Korsbæringen og Piskningen. I Nådestolen ses Gudfader med pavetira, han holder sin søns legeme, over dem svæver Helligånden, Ansten Jonssøn Skonk knæler til venstre, bag ham står hans værnehelgen Johannes Døberen, til højre står en engel med marterpælen. Den nederste fremstilling af Smertensmanden foran kalken og blodet, der strømmer ned i kalken kan minde om en Gregormesse, hvor blodet dog normalt kommer fra en Kristusfigur på et kors. Når præsten åbnede gitterværket og knælede foran kalken, har han formodentlig følt sig selv som en ny Gregor.

I midterskabets venstre del ses i øverste felt Den apokalyptiske Madonna stående på et månesegl omgivet af syngende og spillende engle, øverst holder to engle hendes krone, hvilket bl.a. ses på altertavlen i Sæby kirke i Vendsyssel, i de øverste hjørner ses Noli me tangere og Tornekroningen. I det nederst felt ses Hyrdernes tilbedelse, barnet ligger ikke i en krybbe men på et stråleje, Maria knæler foran barnet og Josef deltager aktivt i tilbedelsen, ved lejet ses to børn (eller engle) men ikke okse og æsel.

I midterskabets højre del ses øverst Marias stamtræ, der kendes som Jesse rod og normalt er udformet som et træ, der udspringer fra Jesse skød, på træets grene ses konger og profeter fra Gamle testamente, hvilket skal underbygge Jesus forbindelse til Adam, på altertavlen i Sæby i Vendsyssel ses en Jesse Rod. I Ringsaker ser man to grene udspringe fra Joakim og Anna, grenene holder Maria med barn. Omkring Joakim og Anna ses profeter og engle med tekstbånd. I de øverste hjørner ses Nedfarten til dødsriget og Den vantro Thomas. Under motivet med Marias stamtræ ses Kongernes tilbedelse. På Maria-altertavlen i Lübeck Maria kirke ses en fremstilling af Marias stamtræ, som er identisk med fremstillingen i Ringsaker, altertavlen i Lübeck er udført i Antwerpen i 1518, kort tid før altertavlen i Ringsaker blev bestilt og udført.

På altertavlens predella ses malerier med de fire kirkefædre, Ambrosius, Gregor, Jeronimus og Augustin, til venstre ses Sebastians martyrium og til højre San Rocco, der bliver helbredt for pest af en engel. Åbner man lågerne med de fire kirkefædre ses en figurrig Dommedag, som følger det normale program. På indersiden af lågerne ses Sankt Georgs kamp mod dragen og Sankt Martin dele sin kappe med tiggeren.

I altertavlens sidefløje ses til venstre øverst Sankt Olav, Johannes Døberen og den norske helgen Sankt Halvard med møllesten og pile (på Den norske katolske hjemmeside kan man læse om Halvard, tryk på nedenstående link), nederst ses Laurentius, Kristoffer og Nikolaus med de tre klerke i gryden. I den højre fløj ses Maria Magdalene, Margaretha og Dorothea, nederst ses en nonne med bog, Katarina og Barbara, kirkens brochure tolker nonnen med bog som Gertrud, men hun holder normalt en kirke i højre hånd, bogen symboliserer normalt Birgitta, men hun holder normalt bogen i venstre hånd og et skriveredskab i højre hånd, muligvis er kirken på et tidspunkt blevet udskiftet med en bog. På fløjenes bagsider ses malerier, på den venstre fløj ses Johannes Døberens halshugning og Johannes evangelisten blive kogt i olie foran Porta Latina i Rom, på Johannes Døberens halshugning ser man præsten Ansten Jonssøn Skonk, som overværer sin værnehelgens martyrium. På bagsiden af den højre fløj ses De 10.000 riddere blive kastet i tornekrattet og Ursulas martyrium med de 11.000 jomfruer.

Sankt Halvard

Ansten Jonssøn Skonk var tilknyttet domkapitlet ved Hamar domkirke og derfor en velstående mand. Sognet i Ringsaker var rigt på grund af de fede jorde, og dermed har tiendeindtægterne været store, så måske har præsten lovet at anskaffe en vidunderlig altertavle mod at få embedet. Skonk kan have set altertavlen i Lübeck, eller måske har han set den blive fremstillet i Antwerpen. Motiverne på Lübecks altertavle omhandler dog udelukkende Maria, hvorimod altertavlen i Ringsaker har et mere kompliceret program, der kan være svært at tolke, men præsten har givet gjort sig sine tanker, da han bestilte altertavlen. Det kan undre, at tavlen har overlevet reformationen, det katolske indhold er så fremtrædende, at det må have været provokerende. Kirkens brochure nævner ikke, at altertavlen har været nedtaget eller gemt bort efter reformationen. Formodentlig har de lutheranske indpiskere fundet vejen til Ringsaker for besværlig, så præsten og menigheden har kunnet nyde deres pragtfulde altertavle i fred og måske fortsætte de gamle traditioner uden hensyn til, hvad der skete i den omliggende verden, og måske har Christian III's påbud om at fare med lempe ved indførelsen af den lutheranske lære virket i Ringsaker.