Silvåkra kirke

Kor, skib og tårn er opført i første halvdel af 1100-tallet, våbenhuset er opført i begyndelsen af 1500-tallet. Placeringen af våbenhuset mod syd skyldes, at man kom sejlende til kirken over den nu udtørrede Silvåkra-sø, som lå syd for kirken. Kirken er opført af kampesten, tre oprindelige vinduer kan endnu spores i murværket, to mod syd et mod nord. Mod vest anes en fire meter høj portal, som blev erstattet med det nuværende vindue i 1883, da kirken blev hovedrenoveret. I våbenhuset står en stenkiste fra 1100-tallet, den blev fundet i en murfyldning i en pilaster ved den nordre korvæg, da kirken blev renoveret i 1839, kisten har altså ligget i denne fyldning siden midten af 1400-tallet, da kirken fik indbygget hvælv. Kisten har formodentlig tjent som grav for en fornem person, der har været begravet i eller uden for kirken. Kisten blev fundet med et låg, som blev ødelagt under en udstilling for kirkekunst i Malmö i 1914.

I midten af 1400-tallet fik skibet indbygget hvælv. Ved renoveringen i 1883 blev kirkens korbuekrucifiks fra o.1500 og en altertavle udført af Johan Ullberg i 1738 overført til Lunds historiske museum. Prædikestolen er fra 1578 og bærer våben og initialer for Ove Brahe (død 1587) og Karen Thott (død 1617), de blev gift i 1578, og prædikestolen er formodentlig blev bestilt i Danmark under deres bryllupsrejse. Johan Ullberg restaurerede prædikestolen i 1738 og tilføjede flere detaljer. I 1982 blev prædikestolen afrenset og ført tilbage til Ullbergs opmaling fra 1738. I kirken ses en træskulptur fra slutningen af 1200-tallet, den fremstiller Maria med barn, rundt om Marias øjne ses farverester.

I skibets vestende mod syd under pulpituret ses rester af et epitafium, epitafiet har bl.a. båret teksten Caroli Gustava Ramfeld 1738, hvilket ikke var Karl Gustav Ramfelds dødsår men det år hans far, Frederik Kristoffer Ramfeldt (1671-1745), blev herre til Silvåkra slot. Epitafiet har båret våben for Ramfeldt samt for Örnevinge, der markerer Karl Gustav Ramfeldts mor, Agneta Virginia Johanna Örnevinge (1678-1752). Af epitafiet er kun bevaret en vinge med Ramfeldts våben. I skibets vestende mod nord ses en træskulptur, der fremstiller en rytter. Figuren har siddet på en hest, som nu er forsvundet, det forestiller Sankt Martin, der deler sin kappe med tiggeren. Rytterstatuen har formodentlig stået på eller bag alteret, muligvis har kirken været viet til Sankt Martin.

Over hvælvet og i korbuen er bevaret en udsmykning fra 1150-75 som tillægges et værksted, der har været knyttet til Finja-værkstedet. I skibets hvælv har man fundet to lag kalkmalerier, en tidligere dekorativ udsmykning, som er fremdraget enkelte steder, og en udsmykning fra 1500-25, som tillægges Gislöv-værkstedet.

Silvåkra kirkes kalkmalerier kan ses på Stockholms historiska museets billeddatabase. Tryk på nedenstående link og se detaljer.

1100-tals kalkmalerier i Silvåkra kirke

1500-tals kalkmalerier af Gislöv mesteren i Silvåkra kirke

Kirkens døbefont er af sandsten og har palmetter på kummen, den dateres til o.1200 og er i nyere tid blevet grupperet under den store Palmetgruppe, tidligere blev denne gruppe inddelt i mindre værksteder, i denne gruppering hørte fonten i Silvåkra under Gennarp-gruppen

Silvåkra kirkes font kan ses på Stockholms historiska museets billeddatabase. Tryk på nedenstående link og se detaljer.

Silvåkra kirkes font