Träkumla kirke, Gotland

Tilbage til Norge, Sverige og Slesvig, alfabetisk liste

Träkumla kirke

Träkumla kirke, Gotland (1100-tallet og o.1450)

Koret stammer fra o.1250, skibet fra 1287. En latinsk indskrift i korbuen siger, at kirken blev indviet til Gud, Jomfru Maria og Mikael 1.september 1287. Skibet har tyk vestmur, som formodentlig er forberedelse til et tårn, der aldrig blev bygget. Tårnoverbygningen blev opført under hovedrestaureringen af kirken i 1917. Korportalen modsvarer portalerne i Fole og Othem. Kirken blev genrestaureret i 1951.

Skib mod øst

På skibets østhvælv ses to bueskytter, som er rester fra en fremstilling af Livets træ, der angribes af ondskaben. På triumfvæggen syd for korbuen ses scener fra Olavs legende: Olav begår sabbatsbrud og straffer sig selv ved i sine hænder at brænde de spåner han har tält (?). Kalkmalerierne er udført af Passionsmesteren (o.1450). Korbuekrucifikster er senmiddelalderligt men har et romansk krucifiks som forbillede. Altertavlen har træsnit med bl.a. Marias Himmelkroning (o.1300).

Døbefont

Døbefonten er af sandsten og tillægges Byzantios (1100-tallet). Den ottekantede kumme har relieffer med følgende motiver: Kentaur kæmper med løve, Tornuddrageren, Aspisrytter (Synden som rider bort med det svage menneske), Løve som angriber firefodet dyr, Firefodet dyr angribes af grib, Bebudelsen, Firefodet dyr på ryggen af et andet dyr, To hellige ved et dobbeltkors. Bemalingen er en restaurering af en bemaling fra 1786-87, som muligvis har været en opmaling af den oprindelige bemaling. På foden ses dyre og menneskehoveder.