Vamlingbo kirke, Gotland (o.1250 og o.1350)

I middelalderen var sognet det rigeste i Sydgotland. Ifølge en lokal tradition skulle en stavkirke være blevet opført på stedet i 1072, men endnu har man ikke fundet spor efter nogen trækirke. Under det nuværende tårn har man fundet grundmuren til et tidligere tårn, og man må formode, at en stenkirke fra 1100-tallet har stået på stedet. Det nuværende kor og skib er blevet opført o.1250. Det er opført i sandsten, som er typisk for Sydgotlands kirker, men enkelte fint tilhugne kalkstensblokke kan findes i murene. Det nuværende tårn er opført o.1350. Tårnet har været højere, men styrtede sammen ved et lynnedslag i 1817, hvorefter det fik sin nuværende udformning. I skibets sydmur er indmuret reliefsten, som formodentlig stammer fra den første stenkirke. Øst for sydportalen ses Kristus flankeret af apostlene, denne frise stammer muligvis fra et gravstensrelief. Desuden kan ses en billedsten med med korslam og en billedsten med et fabeldyr samt rankeslyng. Disse relieffer og kirkens døbefont tillægges Byzantios (o.1175). Korportalen er opført i rødlig kalksten og har terningkapitæler. Skibets syd og nordportal er opført i samme stil som korportalen. Kirken blev restaureret o.1900, hvor skibets hvælvudsmykning blev hårdt restaureret og korets østvinduer fik glasmalerier, som er imitationer af middelalderlige glasmalerier. Kirken blev atter restaureret i 1961 og 1987-88.

Kirken er treskibet. Skibet har ni hvælv som hviler på fire søjler. Søjlernes pilleskafter er bygget op af skiftevis røde og grå sandsten. På nordvæggen ses en fornem fremstilling af Mikael som sjælevejer. Fremstillingen af Mikael virker byzantinsk og kan muligvis være udført af en byzantinsk mester eller være inspireret af de indtryk, man fik på handelsrejser ned ad de russiske floder. Men motivet med Henriks sjælevejning kunne også pege i retning af en saksisk mester. Kirken har muligvis været viet til Mikael, som har haft stor betydning i sognet. Endnu i midten af 1600-tallet ofrede man en mønt ved det sted på kirkegården, hvor man troede Mikael var begravet.

Prædikestolen stammer fra 1600-tallet. Opgangen til prædikestolen foregår gennem en åbning med trepasbue i triumfvæggen. Denne åbning i triumfvæggen er blevet gennembrudt på et tidligt tidspunkt. Åbningen har fungeret som talerstol allerede inden reformationen (en såkaldt ambo), og knytter sig dominikanerne. I koret ses en apostel på nordvæggen fra o.1250. Rankeornamentik, Livstræet og løven på nordvæggen samt det ejendommelige hundemonster på sydvæggen stammer fra o.1275. Den 6 meter høje Kristoffer på korets nordvæg og Korsfæstelsen over nadverskabet på østvæggen er fra o.1350. Maleren har tydeligvis ladet sig inspirere af billedet med Mikael. Farverne er lyse og klare. Kunstneren kaldes Nikolausmesteren, hvis mest berømte udsmykning er Sankt Nikolaus i Sanda. Desuden har han udsmykket i Hall og Väskinde.

Altertavlen stammer fra o.1350 og er inspireret af den rhinske kunsttradition. I midten ses den korsfæstede Kristus omgivet af Maria og Johannes. På fløjene ses apostlene placeret parvis i nicher. De tre østvinduer har glasmalerier, som er imitationer af middelalderlige glasmalerier og er udført o.1900.

Kirkens døbefont tillægges Byzantios (o.1175). Den ottekantede kumme har figurer og ornamenter i lavt relief. Figurerne er indsat i arkadebuer. På reliefferne ses et vinget fabeldyr (grif ?), ormeslyng omkring søjle, pelikan drikker af kalk, planteornamentik, vinget fabeldyr, løve, hjort slynger en slange op i luften, samt et korslam. På fontefoden ses fire hoveder, to mennesker, en løve og en vædder.