Løjt Kirke

Løjt Sogn - Løjt Pastorat - Åbenrå Provsti - Haderslev Stift - Åbenrå Kommune - Sønderjyllands Amt

Adresse

Kirkebygningen

Kirken er opført 12-13. århundrede.
Sydligt i den næsten bymæssige Løjt Kirkeby ligger på en nu ubenyttet, græsklædt kirkegård den statelige kirke, der skal have været indviet til Skt. Jørgen. Den er en, selv efter sønderjyske forhold meget sammensat bygning med romansk kor og skib, senromansk korforlængelse, ikke mindre end fem gotiske tilbygninger, nemlig sakristi ed korets nordside, to tværskibsagtige kapeller ved skibets østende, våbenhus ud for syddøren, dog meget ombygget, og et kraftigt tårn i vest. Dertil kommer ved korgavlen en lille halvtagsbygning ved korets nordside mellem sakristiet og nordkapellet samt ved korgavlen et lille gravkapel fra 1778, nu ligkapel. Den romanske kernebygning, der på grund af de mange tilbygninger ikke fremtræder særlig tydeligt, er overvejende af rå kamp med hjørner af let banede sten. Kvaderhuggen granit er kun benyttet ved skibets norddør og i korbuen, medens vinduernes karme er af rå kamp med stik af munkesten. Kun under korets vestparti er der en profileret sokkel. Et par søjlebaser af granit, nu i en have ved Løjt Kloster - en lille gruppe huse og gårde syd for byen - kan muligvis have flankeret den udvidede syddør; norddøren er helt tilmuret. Korets nordvindue og et vindue midt i skibets sydmur kan skelnes i tilmuret skikkelse. I det indre står endnu den romanske korbue med profilerede kragbånd. I 1200-tallet, muligvis ved århundrets midte, blev koret udvidet mod øst til den dobbelte længde; både kløvet kamp og en del munkesten dominerer i vinduer og taggavl. De tre tilmurede østvinduer, der er lige høje, varsler unggotikens yndede tregruppe, og gravlen, der foroven er ommuret 1694, er glat. I forlængelsens nordside er der et tilmuret vindue, lidt smallere end gavlens. De gotiske tilbygninger synes alle at tilhøre 1400-tallet og er rejst af munkesten. Sakristiet med glat taggavl over to savskifter har hvælvet rum med en kamin i nordvæggen og en fladbuet dør til koret. Af de to korsarmskapeller er sydfløjen stærkt ommuret 1835 (med Frederik VI's kronede initial) og 1943; indvendig dækkes rummet af et otteribbet hvælv, der sandsynligvis er samtidigt med de tilsvarende hvælv i kor og skib, to og tre. Også nordkapellet har et otteribbet hvælv, men virker noget mindre. Det har diagonalstillede stræbepiller og en smuk taggavl med tre rundbuede højblændinger, de ydre med tvedelte buer, over en frise af aftrappede trekanter og et dobbelt savskifte. En dør i østsiden blev tilmuret 1943.
Våbenhuset er næsten helt ommuret i 1757 og har kamin i sydvæggen ved siden f den fladrundbuede dør.
Tårnet har i underrummet, der åbner sig mod skibet ved en spids arkade, et ufuldstændigt stjernehvælv; et trappehus ved nordvesthjørnet er helt ommuret i renæssancetiden. Murværket er stærkt skalmuret, og af de fire gavle, der kranser det nu ottekantede, tidligere firkantede, Tørninglenske spir er som sædvanlig kun den østlige og den nordlige oprindelig med ensartede blændingsdekorationer af savskifter, bånd- og højblændinger.
En lille halvtagsbygning ved korgavlen er rejst 1778 af små, gule mursten som gravkapel for præsten Christian Bendixen, men bruges nu efter en tid som sprøjtehus til ligkapel.
Alle tagene og tårnspiret har siden slutningen af 1800-tallet skifertækning, og kirken er senest hovedistandsat 1943-44 ved Dan Fink.

Kalkmalerier

I de to korhvælv er der sengotiske, aldrig tildækkede kalkmalerier - en tæt dekoration af tidselblade omkring store fantasiblomster og brølemasker. En næsten udslettet indskrift nævner den sidste slesvigske bisp Gottschalk von Ahlefeld, og årstallet skal have været 1520, hvad der lyder meget sandsynligt, ikke mindst i betragning af altertavlens datering til samme år.

Alterpartiet

Alterpartiet med døbefonten forrest (KMJ)

Altertavlen (KMJ)

Denne altertavle, der er Sønderjyllands største sengotiske, står på et munkestensmuret alterbord. Det er en fløjtavle med to faste og to par bevægelige fløje på en predella med skulptur og malerier. I åben tilstand viser den i midtskabet en figurrig, udskåret Golgatha-scene, der flankeres af Johannes Døberen og Skt. Erasmus. I samme scene vises desuden Korsdragningen, Korsets rejsning og Kristi gravlæggelse, og i fløjene står som vanlig apostlene. I predellaen er der et lille relief af Skt. Anna selvtredje mellem stærkt opmalede helgenmalerier - to bisper og to helgeninder - Brigitta og Appolonia. Når de inderste fløje lukkes, viser tavlen otte malerier fra Kristi lidelseshistorie, og når det næste par lukkes, fremkommer yderligere et sæt malerier - to scener af Johannes Døberen og to scener af den hellige Erasmus' martyrium samt endelig to gange tre helgener - pave Gregorius, Skt. Barbara med sit tårn, Antonius med grisen, en bispehelgen med bog (måske Skt. Ambrosius), Ursula med en pil, Magdalena med salvekrukke, Benedictus med abbedstav, Margaretha med drage, Hieronymus med løve, Laurentius med rist, Katharina med sværd og hjulstump og endelig Augustinus med hjerte gennemboret af en pil. Alle disse malerier med undtagelse af predellaens stærkt overmalede er usædvanlig velbevarede. Størsteparten af skulpturernes staffering er den oprindelige, dog med visse partier fra 1738 af Peter Iessen. Kalken i barokform er fra 1701, oblatæsken med akantusværk fra omkring 1775 og balusterstagerne fra omkring 1630. Den stærkt ophuggede, glatte font er antagelig romansk, og dens messingfad er fra omkring 1700.

Prædikestol

Prædikestolen (KMJ)

Ved prædikestolen er anbragt et lille krusifiks fra 1400-tallets begyndelse. Prædikestolen er oprindelig et ungrenæssance-arbejde fra 1557, men gennemgribende ændret 1787, da den fik en iklædning i Louis XVI.

Stoleværket

Samme stil præger det enkle stoleværk fra 1785.

Siddepladser

Kirken har 400 siddepladser.

Pengeblok

Pengeblok (KMJ)

En svær, jernbeslået pengeblok er fra 1500-1600-tallet og en klingpung af messing med sølvklokke er dateret 1727 eller 1717.

Pulpitur

Pulpitur (KMJ)

I skibets vestende er der pulpiturer fra 1728 med Kristus, apostle og evangelister, malet af Jes Jessen og i korsarmene er der pulpiturer fra 1784 med religiøse malerier fra det følgende år.

Orgel

Orgelet (KMJ)

Kirkens orgel er et Marcussen orgel fra ? med 15 stemmer.
Orglet er oprindelig anskaffet 1845 fra Marcussen og Reuter i Åbenrå og 1944 ombygget af samme firma.

Malerier

I sakristiet er der to malerier fra omkring 1685 af præsten Joh. Hübschmann og hustru, og i kirken er ophængt to 1700-tals malerier - et riffelmaleri med Korsfæstelsen og Opstandelsen, skænket af borgmester Hans Iversen Løjt i Flensborg og et af den angrende Petrus.

Skib

En skibsmodel, fregatten "Gloria Deo", er fra 1845.

Klokker

Den ene af klokkerne er støbt 1865 hos Beseler i Rendsborg, den anden er en genforeningsklokke fra 1920 fra de Smithske støberier med vers af Helge Rode.

Gravminder

I gravkapellets sydmur over døren er der en skrifttavle over pastor Marcus Christian Goedgens, † 1777, og kapellets stifter pastor Christian Bendixen, der selv er begravet i Skt. Nicolai Kirke i Hannover. En del gravsten fra 1600-1700-tallet er fra kirken kommet ud til forskellige gårde i sognet.

Monument på kirkegården (KMJ)

Kirkepersonale

Se liste med kirkepersonale her.

Retur til toppen

Historiske data om stifter, provstier, pastorater, sogne og kirker indtil år 2000