Abildgård Kirke

Abildgård Sogn - Abildgård Pastorat - Frederikshavn Provsti - Aalborg Stift - Frederikshavn Kommune - Nordjyllands Amt

Abildgård Kirke (PHB)

Adresse

Se aktuel adresse, kort mm.

Kirkes omgivelser

Kirken set bagfra (PHB)

Kirken er beliggende, på en grund på 7.200 m² lige syd for Hjørringvej, i midten af Abildgård Sogn i den nordlige og vestlige del af Frederikshavn. Den nordlige del af grunden er anlagt som offentlig p-plads. I syd er anlagt grønne plæner, og syd for p-pladsen står 2 rækker lindetræer. Midt på grunden ligger kirke og menighedslokaler, udført som et stilrent, firfløjet bygningskompleks i røde, håndstrøgne mursten.

Kirkebygningen

Abildgård Kirke (PHB)

Kirken er opført i 1969-1970. Den er tegnet af af kgl. bygningsinspektør Leopold Teschl. Ud over de lave bygninger, er der kirketårnet i nordvest, der er 13 meter højt. På tårnet er der mod nord, est og syd tårnur med tydelige timetal og visere i guld.
Kombinationen af kirkebygning og menighedslokaler er efter nutidigt princip for kirkebyggeri. Grundplanens udformning udspringer af oldkirkelige og middelalderlige traditioner.
De to parallelle hovedbygninger og de lave, forbindende mellembygninger omslutter en lukket gårdhave med brolægning, grønne rabatter, blomsterbede og enkelte stedsegrønne buske.
Selve kirkerummet har en rektangulær grundflade på 472 m². Korpartiet mod øst afsluttes af en halvrund apsis. Denne grundplan er en videreførelse af den oldkirkelige basilika-tradition.
De store vægflader i rødt murværk brydes kun sparsomt af vinduesåbninger. Men kigger man opad i det høje kirkerum, ser man kontrasten mellem farvespillet i de røde murflader og de hvide, svære, nedhængende bjælkedragere med de mellemliggende, lyse ribbelofter af lamineret træ.
Kirkerummet er bevidst underbelyst med dagslys. I nordvæggen er indsat højtsiddende, smalle lysåbninger, i vestvæggen bag orgel og pulpitur er der ingen vinduer, og fra syd kommer lyset kun ind gennem 3 glasdøre ud til gårdhaven og et kvadratisk, højtsiddende vindue længst tilbage i rummet. I østvæggen til venstre for apsis er indsat en 8 m høj mosaikrude, og i sydsiden af apsis er anbragt en ligeledes 8 m høj lysåbning, skjult fra kirkerummet bag et murfremspring.
Koret er hævet et trin over kirkeskibets gulv. Midt for apsis står alterbordet, som smukt og enkelt består af en svær granitplade, som hviler på to murede piller. Umiddelbart bag alterbordet står et stort, helt enkelt trækors af glathugget dalargran og med en særpræget lys- og skyggevirkning i det indfaldende dagslys gennem apsisvinduet i syd.

Mosaikrude

Glasmosaik, del 1 (PHB)

Glasmosaik, del 3 (PHB)

Glasmosaik, del 2 (PHB)

Glasmosaik, i fuld størrelse (PHB)

Mosaikruden er skabt i samarbejde mellem maleren Knud Agger og glarmester Mogens Frese. Den er udført af håndgjorte, mundblæste glasstykker i 27 blyrammer, 50 x 80 cm, med en teknik som er uændret siden det 12. århundrede. Trods det non-figurative mønster er der en klar forkyndelse i mosaikkens farvesprog, når øjet glider fra de dunkle jordfarver forneden til det røde solfelt, hvorfra midterfelterne stiger i klare dagslysfarver op mod det dybe blå med bittesmå hvide stjernepunkter foroven.

Alterparti

Alteret (PHB)

Alterpartiet i fuld bredde (PHB)

Alterpartiet (PHB)

En ombygning i 1998 medførte bl.a. at alterbordet blev flyttet, så det nu står nærmere centrum. Det er der en god mening med, for alteret er ikke et offersted, men det er et spisebord. I nadveren er Jesus midt i blandt os , som den der tjener os og som centrum i et fællesskab. Den ydre form og den teologiske betydning er kommet tættere på hinanden. Dertil kommer noget mere praktisk, at det nu bliver lettere at have skolekor, juniorkonfirmander osv. til at medvirke uden at skulle møblere om til hver eneste begivenhed. Med flytningen af alteret er der kommet perspektiv på, og virkningen er forbløffende.

Døbefont

Døbefont (PHB)

I korets nordside, foran mosaikruden, står døbefonten, der er udført som en muret sokkel med mønstret murværk og granitafdækning, hvori dåbsskålen er lavet som en poleret fordybning.
.

Prædikestol

Prædikestol (PHB)

Prædikestolen i korets sydside er ligesom døbefonten muret op af røde teglsten i mønstret murværk. Mellem prædikestol og kirkens sydvæg er trinet fra kirkegulv til kor erstattet af en rampe som gør det let at få kørestole op til alterbordet.

Kongekrusifiks

Krucifiks i stentøj (PHB)

Kongekrusifikset er udført i stentøj af Niels Helledie, Skagen og opsat 1998 og indviet i påsken 1998.
Krusifikset forestiller den sejrende Kristus. Døden kunne ikke fastholde Jesus, men han opstod påskemorgen og lever i dag. Det er symboliseret ved, at Jesu ribben er blevet til "Livets træ" - en vinranke med druer. Fuglen, der er landet på Jesu arm, kan ses som hanen, der galede, da Peter skærtorsdag fornægtede Jesus, eller som duen, symbol på Helligånden.

Kors

Kors i stentøj (PHB)

Korset er udført i stentøj af Agnete Brittasius, Frederikshavn og foræret til kirken af kunstneren.
Korset har både opstandelse og himmelfart i sig. Det blev ikke ved langfredag, og det har kunstneren fået frem ved at den ene korsarm, næsten som en vinge med et vingeslag, går ud over billedet.

Tekstil bag prædikestol

Tekstil bag prædikestolen (PHB)

På kirkens østgavl bag prædikestolen blev der i pinsen 2000 ophængt et kunstværk af billedkunstneren Gitte Engen. Værket er inddelt i 13 felter, føjet sammen til en helhed på ca. 3,3 x 6,7 m. Ideen bag kunstværker er Grundtvigs salme: " Den signede dag med fryd vi ser", nemlig verset:

"Så rejse vi til vort fædreland,
der ligger ej dag i dvale,
der stander en borg så prud og grand
med gammen i gyldne sale,
så frydelig der til evig tid
med venner i lys vi tale".

De firkantede felter refererer til livets afgrænsninger, mens motivet, der bryder og går ud over felterne refererer til den usynlige kraft, der giver livet dets uendelige muligheder. Det 13.felt er "rammet ind" af de øvrige 12 felter på en måde, så det både er en del af det samlede kunstværk og samtidig er plads for tekst og billeder fra en overhead til illustrationer for prædikenen. Det er udført i indfarvet thai-silke lag på lag, - op til 10 lag udspændt på rammer.
Det er finansieret af midler fra en opsparet kunstfond, velvillige sponsorer og fra provstiets budgetsamråd, der kunne se de visioner menighedsrådet havde.

Stolestader

Kirkerummet mod nord (PHB)

Kirkerummet set mod alteret (PHB)

I kirkeskibet er der på hver side af midtergangen 17 bænkerader, hver med 9 pladser, i alt 306 pladser. Dertil kommer 110 løse stole, placeret i pulpituret og langs kirkens nord- og sydvægge. Bænke og stole, såvel som alterskranken, orglets træindfatning og de lette skillevægge i hoftehøjde mellem kirkeskib og pulpitur er udført i lyst fyrretræ, som kontrasterer smukt mod de mørkere murflader.

Siddepladser

Kirken har 416 siddepladser.

Orgel

Orglet i baggrunden og kirkerummet (PHB)

Kirkens orgel er et Bruno Christensen orgel fra 1970 med 30 stemmer og opsat i pulpituret mod vest, hævet et trin over kirkegulvet. Orgelfacaden er tegnet af Leopold Teschl.

Kirkepersonale

Se liste med kirkepersonale her.

Teksten på denne side

Teksten på denne side er teksten fra kirkens egen hjemmeside i uddrag.

Retur til toppen

Historiske data om stifter, provstier, pastorater, sogne og kirker indtil år 2000