D A N M A R K S    K I R K E H I S T O R I E

historiske data om stifter, provstier, pastorater, sogne og kirker indtil år 2000

Skt Catharinæ Kirke

Skt Catharinæ Sogn - Skt Catharinæ Pastorat - Hjørring Provsti - Aalborg Stift - Hjørring Kommune - Nordjyllands Amt

Skt Catharinæ Kirke

Adresse

Skt Catharinæ Kirke
Store Kirkestræde 13
9800 Hjørring

Se kort

Kirken er åben

Se opslagstavlen ved kirken.

Oplandet

Når man går i Hjørring, har man ikke nogen særlig fornemmelse af, at byen ligger højt på en bakke, men kommer man ud i omegnen, ser man fra næsten alle sider i det brede vendelbo-landskab Sct Catharinæ Kirkes hvide tårn over byens tage og grønne trætoppe.

Kirkebygningen

Skt Catharinæ Kirke - bygningen Kirken er opført i middelalderen. Den ligger smukt i et lille anlæg. Kirken er nu en stor korskirke. Den bestod oprindelig af romansk skib og kor fra ca 1250, opført af røde munkesten. Den var af samme type som Sct Hans Kirke. Senere i middelalderen er der foretaget store ombygninger. Sydkapellet fra ca 1475 (Sct Annæ Kapel) opførtes, det er overhvælvet og forbundet med skibet ved en spidsbue. Koret erstattedes med et nyt kor i skibets bredde med tresidet afslutning. Der indbyggedes 3 hvælvinger i skibet, murene forhøjedes, og det anselige tårn opførtes, samt sakristi nord for koret. I 18. århundrede fik tårnet svungne gavle. 1829 tilbyggedes en empiresøjleportal foran sydlige korsarm, og hovedindgangen henlagdes hertil. Korsarm mod nord fra 1855, da korbuen udvidedes. 1867 indsattes store rundbuede vinduer. 1926 blev kirken udvidet, restaureret og genindviet af biskop Ludwigs.

Skt Catharinæ Kirke - billedsten Kirken har altså i årenes løb fået den ene store udvidelse efter den anden, og især den sidste store ombygning 1924-26 gjorde kirken til en meget stor og rummelig bygning, uden at dens udseende blev sat til.
Den anselige, hvidkalkede kirke (viet til Sct Catharina af Alexandria) ligger i nærheden af byens gamle torv.
Den treskibede nordfløj (nu hovedskib) blev opført 1924-26 (arkitekt H Lønborg-Jensen) med våbenhus nordligt på østsiden. Af den oprindelige senromanske teglstensbygning er kun bevaret få rester, men en lille stump af en profileret sokkel med nederste del af en pilaster viser, at den har tilhørt den vendsysselske teglstensgruppe.
Det nye treskibede skib blev lagt mod nord i stedet for korsarmen, der fjernedes, og alteret flyttedes til Skt Annæ Kapel, således at det gamle skib kom til at fungere som korsarme. Den derved fremkomne korsskæring forhøjedes og fik nyt hvælv, ligesom flere af de gamle hvælv fornyedes.
Nogle enkelte krumhugne kvadre i korets sydmur kan tyde på, at den har haft apsis. Et konsolhoved fra en buefrise, nu i Vendsyssels historiske Museum, sammenknytter den yderligere med gruppens monumenter.

Skt Catharinæ Kirke - tilmuret indgang hvorover ses en statue af Skt Catharina 1908 flyttedes hovedindgangen fra Sct Annæ Kapel til tårnet, hvor der mod vest indsattes en spidsbuet portal (arkitekt C Harild), idet den gamle dør i nord blev tilmuret og et spidsbuevindue i vest fjernedes (vinduet er nu i Vendsyssels hsitoriske Museum).
På nordgavlen er der en fra første færd blændet "portal", over hvilken der 1929 opsattes en statue af Skt Catharina, udført af Jenö Meister.

Tårnet

Skt Catharinæ Kirke - tårnet med tårnuret I slutningen af 1400-tallet tilføjedes, som nævnt, det svære vesttårn, hvis stjernehvælvede underrum er forbundet med skibet ved en spidsbue med delvis affasede kanter. En spindeltrappe ved tårnets nordvesthjørne fører op til mellemstokværket, der har ansats til et hvælv. Under tårnet fremdroges 1903 rester af en muret brønd.
I slutningen af 1700-tallet ombyggedes tårnets øvre dele og fik svungne, nordjydske barokkamme. Tilsvarende kamme opsattes på kirkens øvrige gavle efter brand 1793.

Klokker

I tårnet hænger 3 klokker. 1) "Tolvklokken", vist fra 1500, af støberen PLP; 2) den store klokke, 1639, støbt af Franciscus Voillardi på kirkegården; den var en tid ophængt som byens stormklokke på Skt Hans Kirkegård og 1724 midlertidig ført til Børglum Kloster; 3) Meilstrup, Randers. En lille nu forsvunden klokke støbtes 1687 af Rudolph Melchior. (Om klokkerne, se Vendsyssel Årbog, 1936.341).
Et klokkespil tilhørende byen, bestående af 17 klokker, er ophængt i tårnet og indviet 1945.

Våbenhus

Skt Catharinæ Kirke - søjleportal på Skt Annæ Kapel Et sandsynligvis sengotisk våbenhus (eksisterer ikke mere), som ses på Resens prospekt lige vest for Skt Annæ Kapel, blev nedbrudt 1829, da der på kapellets sydside opførtes et lille, fremspingende klassisistisk søjleportal med trekantgavl, nu præsteindgang.

Sideskibe

Skt Catharinæ Kirke - vestre sideskib indvendig Sideskibet mod vest har selvstændigt tag, mens det østlige er lagt under fælles tag med midtskibet.

Pulpiturer

Pulpiturer i korsarmene.

Kalkmalerier

1906 fremdroges slet bevarede kalkmalerier fra reformationstiden (dansen om guldkalven etc), som atter blev tildækket ligesom ubetydelige kalkmalerispor, der fremkom under ombygningen 1924-26.

Skt Catharinæ Kirke - kirkerummet

Altertavlen

Skt Catharinæ Kirke - alterpartiet Skt Catharinæ Kirke - altertavlen Altertavlen fra 1651-52 er et ganske dygtigt billedskærerarbejde i bruskbarok af Christen Billedsnider, stafferet af Johannes Kontrafejer. Hovedfeltet med delvis løse figurer viser nadveren, og i topstykket er der relieffer af korsfæstelsen og himmelfarten. Restaureret 1905.

Altersølvet

Kalk og disk er fra omkring 1750 og fremstillet af Jens Kieldsen Sommerfeldt. Oblatæsken er fra 1703 af Steffen Ludvigsen Lemmick med graveret nadverbillede, skænket af byfoged Anders Iacobsen Paulin og hustru. Vinkande fra 1740 er skænket af farver Chr Samuelsen og hustru. Stager fra 1927; de gamle stager fra omkring 1650 var en årrække deponeret i Skt Hans Kirke.

Døbefont

Skt Catharinæ Kirke - døbefont Døbefonten er en gotlandsk kalkstensfont fra 13. århundrede med bægerblade og keglestubfod, på hvis tovsnoede vulst tre menneske- og ét vædderhoved.
En profileret søjle med afløb, vistnok en romansk piscina, er nu i Vendsyssels historiske Museum.

Dåbsfad

Dåbsfadet er sydtysk fra omkring 1575 med Bebudelsen. Et glat fad fra omkring 1700 bruges til kollekt.

Prædikestol

Skt Catharinæ Kirke - prædikestolen fra 1926 Prædikestolen er fra 1855, men nu erstattet af en nyere fra 1926, tegnet af Lønborg-Jensen og med evangelistmalerier af Carl Frederiksen; den tidligere fra 1855 er nu i Tornby Kirke, Vennebjerg Herred.

Krusifiks

Skt Catharinæ Kirke - krusifiks Et smukt unggotisk korbuekrusifiks fra omkring 1275, er ophængt på den gamle korvæg.

Figurer

Skt Catharinæ Kirke - Skt Catharina Fra en i øvrigt forsvundet sengotisk altertavle er bevaret to figurer, nu ved indgangen til det nye kor: Skt Catharina og Skt Peter fra omkring 1520.
Skt Catharinæ Kirke - Skt Peter Figurerne, der viser tilknytning til kredsen om Claus Berg, suppleredes 1905 med rygpartierne.

Siddepladser

Kirken har 680 siddepladser.

Lysekroner

Skt Catharinæ Kirke - lysekrone Malmlysekroner fra henholdsvis 1732, 1740 og 1797 og henholdsvis skænket af købmand Jac Christiansøn Højer og hustru, byfoged og tolder Poul Nielsen Børglum og hustru, Fr Johansen, Risør, født i Hjørring 1717. De øvrige kroner er nye.

Orgel

Skt Catharinæ Kirke - orgel og orgelpulpitur Kirkens orgel er fra 1899, udskiftet 1926 og igen 1975 til et Marcussen orgel med 47 stemmer. Det gamle orgel fra 1899 er nu i Ullerup Kirke (Sønderborg Amt).

Epitafie

Skt Catharinæ Kirke - epitafie Epitafie fra 1652 over rådmand Peder Nielsen Baggi, † 1674, bruskbarok ramme af Chr Billedsnider og familiemaleri, istandsat 1898 (Magnus Petersen).

Mindetavler

Skt Catharinæ Kirke - mindetavler i kirken Skt Catharinæ Kirke - mindesten i kirken Endvidere mindetavler: 1) 1916 over provst N M Harboe, † 1915; 2) 1919, provst P G P Kampmann, † 1897 (arkitekt Hack Kampmann).

Gravkapeller

Skt Catharinæ Kirke - mindeplade i kirken 1635 købte Niels Lange til Rønnovsholm sakristiet til gravkapel, og der indrettedes et tøndehvælvet gravkammer under gulvet. 1670 lod Henrik Nielsen Lange også voeretagen indrette som gravkapel. 1855 blev alle kister hensat i underetagen, og efter en undersøgelse 1892 blev kisteplader og tre gravfaner 1899 opsat i sakristiet. Efter kirkens ombygning 1924-26 er disse minder overført til Vendsyssels historiske Museum, og i det tidligere sakristi er opsat en tavle (arkitekt H Lønborg-Jensen, udført af Jenö Meister) med navnene på de i underetagen begravede, bl.a. Niels Lange † 1640, Henrik Lange † 1671, Niels Lange † 1694, og Fr Vilh von Møsting † 1723.

Gravsten

Skt Catharinæ Kirke - gravsten i kirken I det nuværende kor er indmuret en ejendommelig ottekantet sten fra første halvdel af 1500-tallet, men med sekundært årstal 1590 og gravskrift over borgmester Jacob Ovesen † efter 1587, hustru og børn.
Skt Catharinæ Kirke - gravsten i kirken 2) øverste halvdel af sten over provst Niels Lauridsen Bech † 1667, i det nye våbenhus.
Skt Catharinæ Kirke - gravsten i kirken Endvidere er et par næsten udslidte sten samt adskillige fragmenter, der er brugt som fundamenter. Af forsvundne gravsten nævnes den fra 1489 over sognepræst Peder Pedersen, stifteren af Skt Annæ Kapel.

Skt Catharinæ Kirke - kvinde med barn i favnen Skt Catharinæ Kirke - degnestol Skt Catharinæ Kirke - lem i kirkemuren Skt Catharinæ Kirke - udvendig mindeplade Skt Catharinæ Kirke - kirkeskib Skt Catharinæ Kirke - kirkebøsse og monstranskab Skt Catharinæ Kirke - stor sten i kirken med romertal

Organister

(1999) Lars Colding Wolf (-)

Kirketjenere

(1999) Flemming Ejlersen (-)




Retur til toppen



Copyright © Kirkesogne.dk 2007