Den danske folkekirke m.m. før år 2000


Øde Førslev Kirke

Øde Førslev Sogn - Ringsted-Sorø Provsti - Roskilde Stift - Haslev Kommune - Vestsjællands Amt


Øde Førslev Kirke

Adresse

Se aktuel adresse, kort mm.


Kirkeejere

Kirken nævnes omkr. 1370 med en halv plovs jorder og varede 1 mark.
Tienden hørte under Almstofte Len (exactio). 1673 fik Henrik Rantzau til Kragerup i Skåne (og senere til Eskildstrup) Jus patronus til kirken, der derefter kom under Stamhuset Giesegaard, men gik over til selveje 1. februar 1926.


Kirkebygningen

Kirken er opført i 1100-tallet. I 1986 påbegyndtes en større renovering af kirkens skalmur. De 100 år gamle murankre havde på grund af rust sprængt murværket, hvorfor murankrene blev fornyet.
Bygningen består af romansk kor og skib, der begge er forlængede efter 1250, og gotisk tårn, sakristi og våbenhus.
Den romanske kirke er fra 1100'erne. Udvendig på korets murværk er rester af den oprindelige kirke, der var opført af kvadre af faksekalksten, hvorimellem enkelte kridtsten og en del rå og kløvet kamp.
Skibets romanske murhøjde er 0,5 meter over nuværende terræn.
I nordmuren er krumhugne kalksten, vistnok en sokkelsten fra en nedrevet apsis.
De oprindelige døre og vinduer er forsvundet. Korbuen er omdannet i nyere tid.
Kirken fik 1876 en gennemgribende restaurering ved arkitekt Fr. V. Tvede.


Kirkerummet (KMJ)

Gotiske omdannelser og tilbygninger

I sidste halvdel af 1200'erne er koret forlænget mod øst, i de nedre partier med benyttelse af materiale fra de nedrevne østgavl og fra den formodede apsis.
Foroven er murværket af munkesten med mange håndbrændte bindere og ret korte løbere (25-26 cm). I en af løberne i det øverste af de gamle skifter er indridset et "marekors".
Skibet blev forlænget mod vest omkr. samtidig med koret, udelukkende af munkesten.
Vestgavlen, der står bevaret i tårnets mellemstokværk, er over gesimshøjde muret i zigzak-mønster.


Hvælvinger

Overhvælvingen stammer fra middelalderens slutning. Overhvælvingen er almindelig krydshvælvet uden vægbuer og med temmelig flade kapper (ingen overribber).
3 råt udhugne kridstenshoveder, der nu ligger i sakristiet, har vist tidligere tjent som ribbe - eller gjordbuekonsoller i koret og tyder på, at hvælvingerne ikke er yngre end omkr. 1400.
Skibet har 3 krydshvælv med spidse, helstensskjoldbuer i alle fag, ribber og gjordbuer med skarprygget profilstav (muligvis først fra restaureringen i 1876).
I skibet synes hvælvene at være fra 1300'erne.


Sakristiet

Sakristiet har i ydermuren en del kalk- og kampesten fra kormuren. I øst nu tilmuret vindue er oprindeligt. Sakristiet er ligeledes krydshvælvet.


Våbenhuset

Våbenhuset, der 1671-1672 var "ganske udfalden", er stærkt ommuret. Bedst bevaret er gavlen med syv kamtakker og syv højblændinger udenom to store rundblændinger.


Tårnet

Tårnet har enkelte skifter af kampesten. Tårnrummet dækkes af et oprindeligt krydshvælv. Rundbuet tårnbue mod skibet, udvidet i nyere tid.
Det samtidige trappehus har en meget lav, fladbuet dør.
I klokkestokværket til hver side et par fladrundbuede glamhuller med fals. Gavlene har syv kamtakker og syv spidsbuede blændinger.


Klokker

I tårnet hænger to klokker. Den ene er vistnok fra 1300'erne og uden indskrif med et tværmål på 78 cm. Den anden klokke er fra 1873 og støbt af Bülow og Søn med et tværmål på 102 cm. Før omstøbningen lød indskriften: "Ano 1745 er denne klocke paa daværende kirkepatronesse N. S. af Ranzow, enkegrevinde af Schacks bekostning omstøbt. Soli Deo gloria. Me fecit Johan Borkholt Holtsmann, Hafniæ".


Altertavlen

Altertavlen er fra 1626;


Alterbordet

Alterbordet er moderne - af fyrretræ - den gamle alterbordsplade er den nuværende gravsten over sognepræst Niels Hermandsen og hustru Maren Nielsdatter, der er opsat på korets nordvæg.


Altersølvet

Alterstagerne er gotiske med 3 skaftringe, nu 33 cm høje, men tidligere stående på fødder.
Kalk af københavnsk prøvesølv fra 1698 er 23 cm høj med sekstunget fod på rund fodplade, sekskantet skaft, riflet knop med seks glatte rudetoppe og pokalformet bæger.
På fodens overside er graveret kursiv: "Heec calix cum patella sua destinata est usui sairo ecclesiæ Førsloviensis 1698". (Denne kalk med sin disk er bestemt til hellig brug i Førslev Kirke 1698). På bægeret versene: "Est aliquid meminisse Dei, fac tisqve probare, Sanctum est, Quod fedei nomine constant, opus, corporis hoc, aninæ mitigat ille sitem" (Det er allerede noget at mindes Gud, og det er helligt i Gerningen at bekræfte det værk, som står fast i Troens navn; og to væsker: Vinen forene med blodet, den ene slukker legemets, den anden sjælens tørst); mestermærke for Jacob Sørensen 1691.
Disken er ligeledes fra 1698. På randen står: "Pabula Juncta duo, caro Christi pane recepta, Hæe animæ sedat, corporis ille fanem" (To spiser forenede, Christi kød optaget i Brødet, den ene mætter sjælens, den anden legemets sult).
Sygekalk af københavnsk prøvesølv fra 1633 der er 12 cm høj, med seks runde fodtunger, sekskantet skaft, flad, rund knop med drevne tungeornamenter; på den oprindelige kumme med graverede versaler: "Førslef oc Sneeslef".
Samtidig disk med indvielseskors, samme mærker og indskrift: "Førslef oc Sneerslef Kierkers 1633"; på undersiden mestermærke, vistnok fra Mads Clausen.
Vinbeholderen er 11 cm høj, af buget form i københavnsk prøvesølv fra 1633, med samme indskrift på siden og samme mestermærke.
Oblatskrueproppen er lukket med en senere indsat bærering.


Døbefont

Døbefonten er af granit i romansk stil. Kummens tværmål er 74 cm med tovsnoninger forneden, flad fordybning uden afløb. Døbefonten har cementstøbt fod.


Dåbsfad og kande

Dåbsfadet er et Nürnbergarbejde fra omkr 1550-1600. Tværmålet er 54 cm med bebudelsesrelief omgivet af en minuskelring; på randen hind- og hund-frise.
Kanden er af tin fra omkr 1825-1850.


Prædikestol

Prædikestolen er i bruskbarok fra omkr 1625, svarende til stolen i Jystrup. De fire fag, er adskilte ved hermer: Mådehold, kærlighed, tro, styrke, håb. I storfelterne bueslag, hvori evangelisterne er med deres tegn; i kartoucher forneden de reliefskårne navne. Stolen blev 1666-1667 stafferet af en maler fra Næstved, der var "fortinget" for 84 daler. Den var (1758) "her og der" forgyldt og bar indskrift (Jac. 1,21). Efter en istandsættelse i 1913 står den i renset eg med nye skriftsprog i de øvre smalfyldninger.


Korbuekrusifiks

Krusifikset er sengotisk fra omkr 1450. Figuren er ca 160 cm høj. Øjnene er lukkede, hår og skæg gengivet med indskårne bølgelinier; svagt fremadbøjede knæ. Korstræet har langs kanten gotiske krabbeblade og ender i firkantede plader med reliefskårne evangelistsymboler, af hvilke dog det nedre (Lukas) mangler. Renset og hænger nu på skibets sydvæg.


Stoleværket

Stoleværket er fra 1876 af egemalet fyr, på hvilket de gamle renaissance-gavle er anbragt; de har dobbelte skalpilastre og lige afsluttet topstykke.


Siddepladser

Kirken har 150 siddepladser.


Pengebøsser

To pengebøsser af messing er fra omkr 1830.


Orgel

Kirkens gamle orgel var et orgel bygget i 1860 af Jens Gregersen. Orglet var først opsat i Skt Bodils Kirke, Bornholm. Det blev af orgelbyggerfirmaet Starup flyttet til Øde Førslev Kirke og først i 1948 blev det elektrisk. I 1968 blev det restauret og i 1997 solgt. Efter Nationalmuseets vurdering, var det for godt til at smide ud og derfor forsøgt solgt. Skt Knuds Kirke i Odense købte orglet og det blev opsat i kirkens krypt og bruges der som øveorgel.
Det nye orgel blev bygget i 1997 og indviet i 1997.


Gravminder i kirken

Gravsten 1: Stenen er opsat i våbenhuset på østvæggen: Hermind Michels(en), Sognepræst i Førsslef og Snesløf, Provst i Ringsted Herred, død paaskedag 5. April 1555, og hustru Marine Johannesdatter. Reliefminuskler. Indskrift på dansk og latin. Foroven på den itubrudte og ikke fuldstændige sten findes en halvroset og treblade. Abildgaards tegning (1757) viser stenen hel; forneden var et bomærkeskjold. Stenen er af grå, gotisk kalksten, trapezformet. Størrelse: 137 x 83-76 cm. Fra Hans Malers værksted i Roskilde.
Gravsten 2: Stenen er opsat i våbenhuset på østvæggen: Sognepræst Michel Hermansen, † 10. november 1561. Teksten skrevet på latin. Stenen har reliefminuskler. Foroven tresidet afsluttet med halvroset; hulet underkant. Stenen er af rød, gotisk kalksten, itubrudt, trapezformet. Størrelse: 196 x 94-77 cm, ligeledes fra Hans Malers værksted.
Gravsten 3: Stenen er opsat i koret på nordvæggen: Sognepræst Niels Hermandsen, død i november 1603, gift med M(aren) Nielsdatter i 31 (34?) år; seks sønner og fire døtre. Versaler. Hjørnecirkler med evangelistsymboler, langs siderne balusterformede halvsøjler og foroven og forneden udslidte skjolde. Stenen er oprindelig kirkens gamle alterbordsplade med indbygget altergrav. På undersiden er bevaret den gamle, hulede profil over den senere forsvundne dæksten har en del af den nu slidte og derfor delvis ulæselige indskrift været anbragt. Stenen er af grå, gotlandsk kalksten. Størrelse: 200 x 114 cm, forneden forhugget.
Gravsten 4: Stenen er opsat i våbenhuset på vestvæggen og stammer fra omkring 1625. Hjørnecirkler med evangelisterne og deres tegn: foroven et relief af den opstandne Kristus under et bueslag med oprindelig, dansk indskrift, derunder en fugl Fønix med senere indhugget, latinsk sentens og forneden en indskriftskartouche med to laurbærkransede dødningehoveder og et vinget timeglas. Den oprindelige indskrift er indslebet, og en ny, på latin, indhugget over sognepræst Jens Bruun, i 16 år præst i Førslev og Sneslev, død 6. Sept. 1733, og hans enke Elisabeth Lassen, † 19. April 1747. Versaler og kursiv. Nederst i to småskjolde er indføjet ægteparrets monogrammer. Stenen er af grå, ølandsk kalksten. Størrelse: 189 x 115 cm.
Gravsten 5: Stenen er opsat i tårnet: Mag. Peder Sørenssøn, sognepræst til Førslev og Sneslev, provst i Ringsted Herred, født i Sværborg Præstegaard 1600, † 1659 i hans embedes 29. år. I hjørnerne solsikke og tulipanbuketter, forneden et skjold med Kristi monogram. Stenen er af rød, ølandsk kalksten. Størrelse: 189 x 113 cm.
Gravsten 6: Stenen er opsat i våbenhuset på vestvæggen: Peder Clausen Nelde, sognepræst, † 1718, 72 år gl i sit 46. embedsår og hustru Abigael Rasmusdatter Hammer, † 17??. Versalindskrift på latin; beskærmelsesvers på dansk, og nederst to skjolde, mandens lodret tvedelt med en søjle og en nælde. Hustruens med en arm, der holder en hammer. Stenen er af grå, ølandsk kalksten. Størrelse: 184 x 106 cm.


Kirkegården

Se Øde Førslev Kirkegård


Kirkepersonale

Se liste med kirkepersonale her.






Retur til toppen


-- Copyright © kirkehistorie.dk 2007 -- Webmaster Kirsten Marie Jensen: kj@kirkehistorie.dk -- Opdateret d. 9.7.2012 --