Sneslev Kirke

Sneslev Sogn - Ringsted-Sorø Provsti - Roskilde Stift - Haslev Kommune - Vestsjællands Amt

Adresse

Kirkebygningen

Kirken er opført i 1100-tallet.

Korttæppe

Et kunstværk i et kunstværk.
Hver tid har sin kunst. Omkring 1600-tallet var altertavlen i Sneslev Kirke hypermoderne. Billedskæreren har arbejdet i tidens ånd. Datidens kirkegængere har sikkert syntes, at altertavlen var for ny og måske fremmedartet. Men den blev fortrolig for dem med tiden. Lignende kunstværker sås rundt omkring: Selv husene fik nye gavle af nymodens karakter, som minder om udskæringerne i den nye altertavle. Rosenborg Slot blev bygget næsten samtidig og de handlende, der var i staden, havde stort at berette om alt det nye.
Knap 400 år er gået, og der er skabt megen kunst i hver tids smag. Hvis man bygger et nyt hus med alle faciliteter, bygger man i tidens stil, og man udsmykker det med tidens kunst.
Sneslev Kirke har fået et nyt altertæppe, hørende til vor tid.
Jeg, der har tegnet dette tæppe, er sådan set i samme situation som tavlens billedskærer, der skulle tilføje noget nyt til den gamle bygning. Min opgave har væet at tegne et tæppe, der udover det funktionelle også bidrager til helheden. Det skal kunne ses - også efter lang tid, at vi bidrog med et kunstnerisk udtryk, der kan føje sig til de mange andre i kirken.
Tæppet er ligesom altertavle, døbefont, kalkmalerier og mange andre ting en del af forkyndelsen - fyldt med symbolik fra Det gamle og Det nye testamente. Der skal ikke være nogen tvivl: Kirken er stedet, hvor kristendommen forkyndes.
Selvfølgelig har stilen ændret sig fra tid til anden. Hvor der ikke kunne læses, måtte billederne fortælle. I dag kan vi tillade os at arbejde mere abstrakt, farver og former udtrykker stemninger som glæde og andagt. Skræmmebillederne er forsvundet. Forkyndelsens form er ændret siden Reformationen: ordet er det vigtigste og kunsten danner den virtuelle ramme.
For mig er det vigtigt at skabe noget smukt, dog ikke kun på mine egne præmisser. Tilpasningen ved en sådan opgave er en nødvendighed.
Jeg måtte finde et udgangspunkt for mit arbejde: Det kunne jeg ved at studere forholdene mellem de eksisterende ting i kirken, såsom korets dimensioner, hvor højt og hvor bredt, hvilken farve, hvilket lys i altertavlen, dennes konstruktion og opbygning og forhold til rummet.
Gulvet er perfekt og uden dominans, kirkebænkene af karakter af arkitektur med motivbemalede fyldninger. Fra denne, lidt hurtigere iagttagelse af rummet må man erkende, at her er der tale om mange stilarter, der dog er naturlige i betragtning af kirkens alder. Anbringelsen af kortæppet vil foreløbig afslutte den lange række af nyskabelser fra forskellige stilepoker.
Jeg er frit stillet, hvad motiv angår. Hvis der skal være et tema, må det kunne passes ind i tæppets grundform.
Nogle af de vigtigste elementer i Det gamle Testamente er vand og luft. Begge er blå - farven kunne godt gå sammen med altertavlen. Jorden, der er brun, ville være rigtig sammen med alterbordet. Jeg valgte derfor begge farver som de mest dominerende i tæppet. Den gule farve, som er glansen og det guddommelige, er god i sammenhæng med de to andre; samtidig vil den lyse, gule farve inde i de 4 paradisiske floder løfte alterpartiet og gøre det lysere. Da kirkegulvet er falmet gult, vil den stærke gule farve i tæppet være i slægt med gulvet og gøre den vigtigste del af kirken, koret med alter, mere dominerende, samtidig med at balancen mellem den meget farvestrålende altertavle og det gule parti harmoniseres.
De fleste paradisiske floder er udgangspunktet i motivet (1. Mosebog, kap. 2, vers 10-14): De breder sig og forgrener sig over hele jorden, giver liv og frodighed. Stjerner spejler sig i vandet. Fire stjerner er lig med de fire evangelister. De former, der danner forgrunden, består af to trekanter, hvor den ene, der peger mod alteret, ender i en forgyldt spids, som udgør det absolutte midtpunkt: Det er det vigtigste: Treenigheden - Gud, Søn og Helligånd.
Mønstret på hver side af denne trekant er i den brune farve. Det spreder sig ud fra alterblokken som en vifte vendt mod menigheden, med et ornament, der er hentet direkte fra nordsiden af kirkeskibets ydermur: særprægede sten i smukt forbandt. Der er 12 sten - 6 på hver side i tæppet: De symboliserer de 12 apostle, grundstenen i den kristne kirke. De gule og brune linier, der ligger i nden af den store blå trekant nærmest alterskranken, ligger i korsform og henviser til Jesus, der ofrede sit liv for os. Dette motiv ses ikke i kirkerummet, men er tænkt som en særlig udsmykning synlig ved nadveren.
Kunstner og tekstforfatter: Ulrich Rössing

Alterduge m.m.

I 2001 afsluttede 7 af sognets flittige damer broderiarbejdet med alterdug, dåbshåndklæde, samt kalk- og diskklæde under ledelse af Lis Ahrenkiel. De 7 damer var Henriette Andersen, Else Hansen, Signe Hansen, Erna Kjeldsen, Gerda Kjærsgård, Gerda Kristiansen og Martha Vincents.

Siddepladser

Kirken har 120 siddepladser.

Orgel

Kirkens orgel er fra 1890.

Kirkepersonale

Se liste med kirkepersonale her.

Retur til toppen

Den danske folkekirke m.m. før år 2000