Den danske folkekirke m.m. før år 2000


Sorø Klosterkirke

Sorø Sogn - Ringsted-Sorø Provsti - Roskilde Stift - Sorø Kommune - Vestsjællands Amt


Sorø Klosterkirke

Adresse

Se aktuel adresse, kort mm.


Kirkebygningen

Sorø Kloster med Klosterkirken er bygget ca 1160-1200 af Absalon. Hvideslægtens og Absalons store kirkebygning i Sorø virker mere nøgternt og alvorligt end Ringsted. Selv om murstensdetaljerne også her er rigt, næsten lunefuldt skiftende, er planen strengere, i overensstemmelse med Cistercienserordenens krav. Højkoret har lige østgavl, og det samme gælder de fire sidekapeller, som slutter sig til korsarmene, og af hvilke et var viet til Bernhard af Clairvaux (helgendømt 1174). Sideskibene har fra første færd haft hvælvinger, og det samme gælder vistnok også korpartiet, men i midtskibet er hvælvene ialfald først indbyggede efter en brand 1247. Senere er kirken skånet for store ødelæggelser; den blev ikke angrebet ved Akademiets brand 1813. Men af klostret, der har sluttet sig til den, står kun den sentromanske klosterport, og da kirkemurenes ar efter de nedrevne bygninger udglattedes ved en istandsættelse 1861-71, blev dette gjort alt for hårdhændet.


Krusifikser

Af andre middelalderlige kunstværker findes to store egetræskrucifikser, det ene fra tiden efter branden 1247, det andet skåret af Odense-mesteren Claus Berg 1527.


Et lille stykke af skjoldefrisen (KMJ)

Skjoldefrisen

I det indre har Sorø ligesom Ringsted en kalkmalet skjoldefrise med adelsvåben, der vel er stærkt fornyet i moderne tid efter at være ommalet flere gange, men dog vidner om, at mange stormænd i middelalderen har søgt deres sidste hvilested i kirken.


Siddepladser

Kirken har 460 siddepladser.


Gravminder i kirken

Foruden Hvideslægtens grave rummer Sorø desuden kongelige begravelser. Monumentet over Kristoffer II (død 1332) og hans dronning har bevaret store, bronzestøbte portrætfigurer og relieffer, medens Valdemar Atterdags sarkofag har mistet alle sine alabasterskulpturer; kun en enkelt, lille bispefigur opbevares nu i Nationalmuseet. Ligstenen over kong Oluf (død 1387) er først hugget mer end hundrede år efter den unge konges død.


Absalons grav

Absalons grav

Selve Absalons sten er fornyet 1536, og er et af landets første og interessanteste stenhuggerarbejder i ungrenæssance stil, men den fornyede sten dækker over den oprindelige, murede gravkiste, og i denne er der fundet en guldring, en sølvkalk og en blyplade med indskrift, som nu opbevares i et vægskab. Et andet skab i koret stammer fra samme tid som gravstenen og oprindelig har indeholdt katolske helgenrelikvier.


Andre gravminder

Af middelalderlige gravsten kan fremhæves dem over biskop Jens Krag (død 1300) og over abbed Henrik Kristiernsen Tornekrans (død 1538).


Orgler

Kirkens orgler er et orgel fra 1942 med 37 stemmer og et orgel fa 1973 med 6 stemmer.


Kirkepersonale

Se liste med kirkepersonale her.






Retur til toppen


-- Copyright © kirkehistorie.dk 2007 -- Webmaster Kirsten Marie Jensen: kj@kirkehistorie.dk -- Opdateret d. 9.7.2012 --