D A N M A R K S    K I R K E H I S T O R I E

historiske data om stifter, provstier, pastorater, sogne og kirker indtil år 2000

Sæby Kirke

Sæby Sogn - Sæby Pastorat - Sæby Provsti - Aalborg Stift - Sæby Kommune - Nordjyllands Amt

Sæby Kirke

Adresse

Sæby Kirke
Strandgade 5 A
9300 Sæby

Se kort

Kirken er åben

Se opslagstavlen ved kirken.

Kirkebygningen

Kirken er opført i middelalderen. Kirken, St Marie eller Vor Frue Kirke, der ligger ved Strandgade nær havnen i et hyggeligt kvarter, der er typisk for den lille søkøbstad, har i sin tid udgjort den sydlige fløj af det af karmeliterordenen omkring 1460 grundlagte Mariested kloster, men er delvis af lidt ældre dato, idet munkene overtog og udvidede stedets sognekirke. Bygningen består af et langhus med lige østgavl, et tårn af tilsvarende bredde mod vest og en stor kapeludbygning mod syd, alt af røde og gule munkesten. Desuden er der i ny tid opført et lille kedelhus på nordsiden. Kirkens samlede længde er 54 meter, langhusets bredde kun 8 meter. De fire vestligste fag af langhuset er kirkens ældste parti, men der er næppe gået mange årtier mellem opførelsen af dette og klosterets grundlæggelse. Dets udvendige murflader har været prydet med lisener, hvoraf der er bevaret fire på nordsiden og én fra sydsiden.
Kirken er i det ydre hvidkalket overalt og tagene tækket med bly.

Restaureringer

Ved de store udvidelser, der må antages at være påbegyndt henimod 1500, er det oprindelige skib dels forhøjet, dels forlænget mod øst.
Østgavlen er ved en restaurering 1819 ombygget med små mursten, og en delvis ommuring af sydsiden har måske fundet sted ved samme lejlighed.
1905-06 fandt en hovedistandsættelse af kirken sted under ledelse af arkitekt V. Ahlmann.
En ny hovedistandsættelse fandt sted 1961-63.

Døre og vinduer

De oprindelige, spidsbuede døre er begge tilmurede, og af vinduerne, tre i hver side, ses kun svage spor.
I østforlængelsens nordside findes en tilmuret, spidsbuet dør, som har givet adgang til klosteret.
I øst og syd findes store, spidsbuede vinduer, i nordsiden kun et enkelt.

Tårnet

Tårnet er tilføjet til kirken omkring 1500.
På hver af tårnets fire sider findes to stræbepiller og under sadeltaget en gesims med svagt fremspringende rundbuer. De glatte gavle mod øst og vest har kamtakker.

Klokkerne

Af kirkens tre klokker er den ene omstøbt 1905, de to andre 1926.

Våbenhuset

Hovedindgangen er i vest, gennem tårnet, hvis hvælvede underrum danner forhal.

Kapeller

Kapellet er tilføjet til kirken omkring 1500. Sidekapellet, der er opført lidt senere (jævnfør kalkmaleri nedenfor), har kvadratisk grundplan og åbner sig mod skibet med to store, spidsbuede arkader; det får lys fra seks spidsbuede vinduer - to i hver ydermur - og har desuden i vestmuren en nu tillukket, større spidsbuet åbning. I syd findes en nyere, fladbuet dør. I kapellet er indbygget fire hvælvinger, der i rummets midte bæres af en ottekantet, muret pille; de to hvælv nærmest kirker er almindelige krydshvælvinger med profilerede ribber, mens de to sydlige hvælv er ottedelte; de tværgående gjordbuer er profilerede. Kapellet har i nyere tid, indtil 1887, været adskilt fra kirken og benyttet som sprøjtehus, idet arkaderne var tilmurede, men ved en restaurering nævnte år (arkitekt, professor H. Storck) inddroges det atter i kirken, idet arkaderne blev genskabt, og de oprindelige, i senere tid forandrede vinduer atter fremdroges.

Hvælvinger

Den ældste del af kirken har fra begyndelsen været overdækket med fire hvælvinger siddende omtrent 2 meter lavere end de nuværende.
Ved en restaurering i 1819 blev der i langhuset indbygget syv spidsbuede, 11,3 meter høje krydshvælvinger.

Kalkmalerier

I forbindelse med de to første restaureringer er der i kirken afdækket kalkmalerier fra tre perioder 1) I langhusets oprindelige del er på nordvæggen malet gammel- og nytestamentlige billeder samt to rækker lokale adelsvåben og på sydvæggen tre adelsvåben (omkring 1465). 2) Sikkert umiddelbart efter kirkens forlængelse er der i de tre østlige hvælv malet fremstillinger af Joachim og Annas historie og Dommedag, blandt andet omfattende et billede på ægtehustruens utroskab (svarende til det i Vrå kirke, Børglum herred). Kappefligene er udfyldt med blomsterbægre, hvori brystbilleder af 24 navngivne karmelitterbrødre af forskellige nationer. 3) I sydkapellets sydvestlige hvælving er i 1520’erne malet en bladværksdekoration omsluttende to våbenskjolde tilhørede de to sidste katolske Børglumbisper, Niels Rosenkrantz og Stygge Krumpen.
Langhusets malerier restaureredes i 1906 af E. Rothe, sydkapellets 1888 af maler H. F. Svendsen, som dekorerede kapellets øvrige hvælv på lignende måde.

Altertavlen

Den trefløjede altertavle, der efter et af borgmester Chr. Rhuus optegnet (vandre)-sagn skal være fundet på stranden af en blind mand, er et fortrinligt billedskærer- og malerarbejde i nederlandsk sengotik fra omkring 1520. Midtfeltet rummer i en rig indfatning en fremstilling af Maria med Jesusbarnet omgivet af svævende engle; Maria står på en gren af Jesu stamtræ, der udgår fra den forneden hvilende Isai og snor sig op langs feltets sider med billeder af konger af Davids slægt (Esaias 11,1). Under midtfeltet en udskåren fremstilling af Marias død. Sidefløjene, der har malerier af Kristi fødselshistorie med mere, erstattedes i 1700-tallet med kopier, som nu hænger på kirkens sydvæg, efter at originalerne, som 1829 overlodes til Nationalmuseet, 1938 er tilbagegivet kirken. Altertavlen restaureredes 1887 af maler Carl Fæderholdt.

Alterbord og alterdug

På den malede alterbordsforside står Holger Pachs’ til Sæbygård og Lisbeth Billes våben og årstal 1697.

Alterstager

Malmstagerne er skænket af Niels Iwersen og Ingeborg Banner 1586.

Kalk og disk

Alterkalk fra 1579, oblatæsken, fra 1698, bærer samme våben som alterbordet.

Munkestole

I koret står endnu 20 af klosterkirkens middelalderlige munkestole fra omkring 1500, hvoriblandt to højt opragende gavlstykker med reliefskårne billeder (Maira, Sankt Jørgen og dragen, apostle med mere.)
På stolenes høje vægpaneler står en ufuldstændig og forstyrret minuskelindskrift og i pulte og paneler er der, vist i 1600-tallet, af disciple indskåret adskillige skibsbilleder.

Prædikestol

Prædikestolen er et billedskærerarbejde i ungrenæssancestil; på lydhimlen står, at den 1577 er bekostet af Michel Nielsen Snoer, hvis bomærke smamen med flere andre også findes på selve stolen. 1695 blev prædikestolen stafferet af ”Frederik Quantt, Contrafejer”, på bekostning af farver Jørgen Jørgensen Lovsøn (initial og årstal på opgangspanelet).

Døbefont

Døbefonten af granit fra 1906. En ældre, udskåret træfont fra 1645 med himmel, skænket af sognepræst Chr. Bidstrup, står nu i kapellet.

Stolestader

De øverste otte kirkestole har tidligere haft ovennævnte Holger Pachs’ og hustrus fædrene og mødrene våben samt årtallet 1682.

Siddepladser

Kirken har 550 siddepladser.

Lysekroner

I kirken hænger en 16-armet lysekrone, skænket 1671 af handelsmand Oluf Ottesen (død 1675) og hustru Maren Lauridsdatter Rhuus, samt to mindre, skænkede af rådmand Herman Gesmel 1616 og borgmester Christen Lauridsen Rhuus 1706.

Lysplader

Initialerne C L R (Christen Lauridsen Rhuus) og årstallet 1706 findes på tre lyseplader.

Krusifikser

I kirken findes der tre sengotiske krusifikser; en dygtigt udskåret sengotisk figur, Maria med barnet, stående på halvmånen, fra omkring 1520, er ophængt i sydkapellet.

Skibe

I kirken hænger en skibsmodel, som er skænket af Chr. Rhuus og hustru 1694.

Orgel

Orglet, fra 1856, er anbragt på et vestpulpitur, som er bekostet 1604 af Peder Mikkelsen Riber og istandsat 1691 på Christen Rhuus’ bekostning. Kirkens nye orgel er et Bruno Christensen orgel fra 1983 med 27 stemmer.

Gravminder i kirken

Gravsten 1) Niels Juriensen og Anne Michelsdatter; stenen bærer årstallet 1595 og et relief af en mand og en kvinde, som knæler ved Kristi kors; 2) borger i Sæby Jørgen Hansen Skenchel, † 1601; 3) tolder og byfoged Samuel Hetlop, † 1608, og rådmand Herman Gesmel, † 1635, samt deres hustru; 4) handelsmand Eskild Knudsen Rhuus, † 1660; 5) rådmand Niels Sørensen, † 1672; 6) Laurids Erichsen Vraae til Estruplund, † 1712; 7) købmand Søren Sørensen, † 1741; 8) præsten Niels Jørgensen Rothenburg, † 1755.
Desuden gravsten over flere af de i det foregående nævnte, hvorover der også findes epitafier.

Epitafier

I kirken er ophængt adskillige epitafier, hvoraf nævnes 1) Rådmand Michel Nielsen Snoer, † 1586 (sammenlign prædikestolen); 2) rådmand Anders Pedersen, † 1638, tolder Jens Christensen Prang, † 1653, og deres hustru (sammenlign nr. 4); 3) fra 1652, over Rasmus Wilsbech, † 1645, med hustru og børn; 4) tolder Jens Christensen Prang, † 1653, og hustru (sammenlign nr. 1); 5) rektor ved latinskolen, senere Sognepræst Chr. Christensen Bidstrup, † 1660 (sammenlign døbefont ovenfor); 6) feldbereder Jørgen Sørensen, † 1687; 7) borgmester Laurids Nielsen Rhuus, † 1672, og hustru; 8) borgmester Chr. Rhuus, † 1709, og hustru Johanne Samuelsdatter Gesmel, † 1713; epitafiet indeholder et fortrinligt portrætmaleri af ægteparret, som bidrog meget til kirkens udsmykning (en mindetavle om deres donationer til kirken er opsat 1698); 9) Helena Müller, † 1770.

Mindetavler

På to trætavler berettes, at opgangen til tårnet er bekostet af borgmester Christen Rhuus.
En tavle med navne på ofre for den tyske besættelse 1940-45 er opsat på skibets nordvæg.

Kirketjenere

(1999) Steen Egil Kristensen (-)

Organister

(1999) Michael Pilgård (-)

Gravere

(1999) Steen Egil Kristensen (-)




Retur til toppen



Copyright © Kirkesogne.dk 2007