Skt Nicolai Kirke, Åbenrå

Aabenraa Sogn - Aabenraa Pastorat - Åbenrå Provsti - Haderslev Stift - Åbenrå Kommune - Sønderjyllands Amt

Skt Nicolai Kirke (KMJ)

Adresse

Se aktuel adresse, kort mm.

Kirkebygningen

Kirken er opført i middelalderen og senest restaureret 1956.
Forholdsvis højt, nord for den gamle bykerne på en nu som sådan ubenyttet kirkegård, der efter alt at dømme i middelalderen har været befæstet med sin egen vold uden for byvolden, ligger den ganske anselige kirke, der i 1360 omtales som indviet til Skt. Nicolai. Den er i sin grundstamme en senromansk, enskibet korskirke med østapsider, rejst af munkesten og nært beslægtet med Haderslev Domkirkes senromanske dele. Byggeriet er sket i to tempi, omkring 1250-60 og for det vestlige afsnits vedkommende op imod 1300. Af den oprindelige bygning står nu skibet, tværskibet med apsider, hvoraf den i syd er en rekonstruktion, samt koret, der udgør det vestligste fag af det nuværende, meget langstrakte korparti, der iøvrigt består af en forlængelse, der vistnok hidrører fra 1758, da en tresidet korforlængelse fra 1641 måtte vige. Ved nordsiden af det gamle kor er der et sengotisk sakristi, der i nyere tid er udvidet mod øst, og på nordre korsarms gavl en lille udbygning for urlodderne. I sin nuværende, sobre skikkelse præges kirken af en gennemgribende istandsættelse 1849-1856 ved Kaare Klint, efter dennes død fuldført af Esben Klint - en restaurering, der befriede kirken for et anmassende, tyskpræget midtertårn.
Den senromanske bygning hviler i sine ældre, østlige dele på en høj granitkvadersokkel med stejl hulkant, og murene har brede endelisener, der omfatter store murblændinger, som opefter afsluttes af savskifter. Af de tre oprindelige apsider er kun den på nordre korsarm i behold, medens hovedapsiden forsvandt ved korombygningen 1641 og den søndre, der eksisterede endnu i 1755, er rekonstrueret 1952 efter den nordre. Den oprindelige vinduesordning med slanke rundbuevinduer placeret parvis - et træk, der peger mod Nordtyskland - er bevaret urørt i korets nordside, medens de øvrige vinduer er rekonstruktioner på grundlag af spor efter de oprindelige. Der er fire døre - en i hver af tværskibets gavle og et par vestlige i skibet, alle rundbuede og falsede, anbragt i svage murfremspring med øvre, vandret afslutning. I det hvidkalkede indre har apsiderne halvkuppelhvælv, og de oprindelige hvælv er bevaret i kor, korsskæring og korsarme, korsskæringen firedelt, de øvrige ottedelte og med trekløverprofilerede ribber. Skibets to ottedelte hvælv er rekonstrueret 1949-1956 i overensstemmelse med forefundne spor. Indvendig i skibets sydvesthjørne er der et noget senere indbygget trappehus. Koret undergik i 1641 en gennemgribende ændring ved bygmester Andreas Clausen fra Haderslev, idet hovedapsiden blev erstattet af en tresidet afsluttet korforlængelse, samtidig med at sakristiet udvidedes mod øst. Et godt århundrede senere, i 1758, ændredes korpartiet atter, idet vistnok hele udvidelsen fra 1641 veg pladsen for en ny, rektangulær korforlængelse ved bygmester Dose, Slesvig. Materialet er små mursten, og i murene, der har en tandsnitgesims, er der store, fladrundbuede vinduer. De to hvælv efterligner trods den sene opførelsestid kirkens oprindelige. I årene 1813-1816 blev skibets to vestligste hvælv nedtaget til fordel for et gipset tøndehvælv af træ, og 1869-1979 og 1881 gennemførtes omfattende og ret ufølsomme istandsættelsesarbejder ved arkitekt C. Vosz, Kiel, i stedet for en nydelig tagrytter fra før 1755, muligvis fra 1641 eller endog 1610, rejstes et dominerende, egnsfremmed murstenstårn med kamtakgavle og en høj, spids tagrytter. Den seneste istandsættelse har hovedsagelig tilstræbt at bringe bygningen tilbage til dens skikkelse inden 18-1900-tallets misgreb og fremdrage mest muligt til belysning af den ældre bygningshistorie. Apsiden ved den søndre korsarm blev som nævnt rekonstrueret, og over korsskæringen anbragtes en blyklædt tagrytter, der så nøje som muligt svarer til den fjernede. Kirken står nu udvendig i blank mur med tegltag, som er helvalmet over østenden.

Alterpartiet

På det murede alterbord, der sikkert er fra korombygningen i 1758, står en ganske pompøs altertavle fra 1642, et billedskærerarbejde i overdådig og voldsom barok, udført i Gudewerths manér og bekostet af amtsforvalter Joachim Danckwerth. Storstykket med snosøjler flankeres af store figurer, Moses og Aron, topstykket af Peder og Paulus. I frisefeltet ses giverens og hans hustrus alliancevåben, og deres fortrinlige, malede portrætter, der har siddet i topstykket, er nu anbragt på korets sydvæg. De øvrige malerier, der sidder på plads, viser Korsfæstelsen efter Rubens gennem stik af Paulus Pontius samt Kristus lænket til en ambolt (for Hudflettelsen). Der er tre alterkalke, en med gotisk fod og disk fra 1466, de øvrige dele i renæssance fra omkring 1600, en fra 1740 med samtidig disk og en fra 1751. Af de to oblatæsker er den ene givet 1714 af Friederich Jebsen og hustru, den anden fra 1716. Der er to sæt stager, det ene af sengotisk type, det andet fra omkring 1625. To par forgyldte træstager fra begyndelsen af 1700-tallet er i Nationalmuseet.

Døbefont

Fonten består af en ny granitkumme på en senromansk fod med dyrefigurer og ornamentik - vistnok oprindelig fra den nedbrudte Bjerndrup Kirke. En empirefont af træ og stuk fra 1826 er i Åbenrå Museum.

Prædikestol

Prædikestolen er et dygtigt ungrenæssancearbejde fra 1565, noget omdannet og øget 1626. I to af felterne er der våben for Sehested og Rantzau, i de øvrige relieffer af Syndefaldet, Kain og Abel samt den sejrende Kristus.

Stolestader

Stoleværket er fornyet ved den seneste istandsættelse, men et par lukkede stole fra 1700 og 1800-tallet er bearet i korets nordvæg.

Siddepladser

Kirken har 430 siddepladser.

Standur

I sakristiet står et standur fra 1744, bygget af urmager Peter Green, Åbenrå.

Orgel

Kirkens orgel er et Marcussen orgel fra 1956 med 31 stemmer.
Orglet er leveret 1956 af Marcussen & Søn i skab tegnet af Esben Klint og Mogens Koch.

Pengeblok

En ottekantet pengeblok er antagelig fra 1600-tallet, men kan være noget senere.

Portrætmaleri

Et portrætmaleri af provst Peter Paulsen, † 1855, er fra 1867.

Lysekroner

Der er fire gamle lysekroner - en fra 1709, givet af Peter Taysen, en fra 1723 af Hinrich Frellsen og hutru, en fra 1725 af Niss Krage og hustru, og en fra omkring 1775.

Skibe

En skibsmodel, en fregat med Frederik V's monogram er først ophængt efter 1818.

Klokker

Der er tre klokker, den ene er støbt af Melchior Lucas, Husum 1613, de to andre er genforeningsklokker, støbt 1921 i de Smithske støberier med ornamentik, tegning af P. V. Jensen-Klint.

Kirkepersonale

Se liste med kirkepersonale her.

Retur til toppen

Historiske data om stifter, provstier, pastorater, sogne og kirker indtil år 2000