D A N M A R K S    K I R K E H I S T O R I E

historiske data om stifter, provstier, pastorater, sogne og kirker indtil år 2000

Børglum Klosterkirke

Børglum Sogn - Børglum Pastorat - Brønderslev Provsti - Aalborg Stift - Løkken-Vrå Kommune - Nordjyllands Amt

Børglum Klosterkirke

Adresse

Børglum Klosterkirke
Børglum Klostervej 253
Børglum
9760 Vrå

Se kort

Kirken er åben

Se opslagstavlen ved kirken.

Kirkebygningen

Kirken er opført ca 1200 og er treskibet. Den meget anselige og højtliggende kirke (indviet til Maria), hvis vældige blok er synlig viden om, udgør en del af herregården Børglumklosters nordre fløj. Den består i øst af resterne af et romansk kor og korsskæringsfag og i vest af et gotisk basilikalt skib, men begge dele er nu kun torsoer af det storslåede, oprindelige eller påtænkte anlæg (Lorenzen. Kl. VI. 11 og følgende. Aa Roussell, Børglum Kloster. 3. udgave 1958). Den romanske kirke, hvoraf kun korpartiet og korsarmene blev færdig, er i alt væsentlig opført af granitkvadre på profileret sokkel. Det kvadratiske kor har haft en stor apsis, der udvendig havde blændarkader på halvsøjler. I de ligeledes kvadratiske korsarme har østvæggene i hver side været gennembrudt af to bueåbninger, der har ført ind til små kapeller med alternicher, hvoraf de to kapeller nærmest koret har været to fag dybe. I nordre korsarms nordvesthjørne har der været en vindeltrappe. Denne meget rige plan synes at være en videre udvikling af Viborg domkirkes og især Vestervigs, og i hovedmålene stemmer den overens med Viborgs. Trods de rent romanske stilformer kan denne storslåede kirke næppe være påbegyndt før omkring 1220, idet man dårligt kan tænke sig, at kirken har stået, da en Børglum-munk 1215 blev sendt til paven for at udvirke tilladelse til at flytte klosteret. Det kan dog ikke afvises, at en del af de i omegnen løst fundne kvadre og ornamentsten kan stamme fra en ældre kirke. En lille søjlebase (nu i Nationalmuseet) har stenmesteren med runer signeret med sit navn Tove (DRun. 165).
Under de urolige forhold i midten af 1200-tallet var arbejdet på kirken gået i stå, og først i århundredets slutning fik man opført skibets to fag og de fire fag i hvert af sideskibene. Fra denne byggeperiode stammer sideskibenes ydermure og de spidsbuede arkader mellem hovedskib og sideskibe samt søndre sideskibs østre og vestre hvælv. Endvidere synes man at have opført høje, spidsbuede arkader mellem korsarmene og korskæringen for at kunne dække denne med et hvælv, som omkring 1500 er ombygget, da en brand eller en anden katastrofe har nødvendiggjort en fuldstændig ombygning af højkirkemurene. Samtidig blev hele kirken overhvælvet, i hovedskibet med store stjernehvælv, og måske først nu har man opført vestgavlen og affundet sig med tanken om, at skibet aldrig skulle få den projekterede længde svarende til klostergårdens udstrækning. I reformationstiden fik den store kirke lov til at forfalde mere og mere, indtil Godslev Budde opnåede Frederik IIs tilladelse til at nedrive korsarmene for at skaffe reparationsmateriale til den øvrige kirke. En sten over norddøren med Frederik IVs spejlmonogram og årstallet 1722 markerer måske bygningesn sidste sørre istandsættelse. Siden da er den af de skiftende ejere blevet pietetsfuldt vedligeholdt, og de af Nationalmuseet 1862 fremgravede fundamenter af korsarme og korkapeller er nu anskueliggjort ved udlægning af gamle kvadre, hvoraf en del, der utvivlsomt stammer fra Børglum, er ført tilbage fra Godslev Buddes gård, Rødslet ved Limfjorden, som blev nedrevet af tyskerne under anden verdenskrig.

Altertavlen

Altertavlen dækker hele østvæggens bredde og er næsten 12 meter høj. Den er, som adskilligt andet af kirkens pragtinventar, bekostet af Fr Kiærskiold før 1734. Stilen er regence med stærk påvirkning af den foregående periodes forkærlighed for akantus-løvværk. Hovedalterbilledet er en kopi af Rubens, Nadveren, malet af M. Chr. Thrane 1727. Over tavlens norde sidedør er malet Kiærskiolds navn og våben, over den søndre hans frues navn og dødsår, 1740. Tavlens velbevarede staffering fra 1750’erne skyldes Thurah. På væggen og hvælvet bag alteret er malet en kolossal baldakin. En smuk madonnafigur fra omkring 1250 findes nu i museet i Ålborg. Fra en anden Maria-tavle stammer en madonna og fire relieffer af nederlandsk arbejde fra omkring 1500, nu i Nationalmuseet, og samme sted opbevares en sengotisk Anna selvtredje samt en krucifiksfigur fra 1400-tallet, begge forbavsende landlige arbejder.

Alterstager

Malmstagerne er skænket 1500 af Hans Ilder.

Kalk, disk, oblatæske

Oblatdisken af sølv bærer biskop Jacob Friis’ navn og våben (død 1486), den dertil hørende kalk er omstøbt omkring 1740.

Alterskranke

Den udskårne alterskranke er jævnaldrende med altertavlen.

Prædikestol

Prædikestolen er fra omkring 1750 og har malerier af Kristus og evangelisterne.

Døbefont

Døbefonten er af granit. Den står i nordre sideskib i et nydeligt lille dåbskapel med udskårne og malede paneler med talrige puttifigurer, skåret af Horsens-snedkeren mester Jørgen Jørgensen og bekostet af Kiærskiold.

Fontehimmel

Fontehimlen er istandsat 1960.

Dåbsfad

Dåbsfadet har Holger Rosenkrantz og Sofie Brahes navnetræk og årstallet 1637.

Herskabspulpitur

Herskabspulpituret i skibets vestende er rigt smykket med akantus omkring familien Kiærskiolds spejlmonogrammer. Endvidere er påmalet Thurahs, hans hustrus og hendes første mand Rantzaus våbenskjolde.

Siddepladser

Kirken har 300 siddepladser.

Krusifikser

Det store korbuekrucifiks fra omkring 1400 har nyere bemaling og hænger nu på søndre arkadevæg.

Spir

Et udskåret gotisk spir, antagelig fra en korstol, er nu i Ålborg Museum.

Orgel

Kirkens orgel er et orgel af ukendt oprindelse fra 1654 og har 13 stemmer. Orglet er placeret over herskabsstolen, i ren rokokostil, er skænket af Thurah og hans hustru 1750.

Gravminder i kirken

Da Thurah lod gulvet omlægge, fandtes murede gejstlige begravelser midt i altergulvet. Herfra er ligsten over biskop Jacob Friis, † 1486, opsat på skibets nordmur. Samme sted sidder ligsten over biskop Niels Stygge, † 1533, der ”lå tilforn ved nordre kirkedør”. Under pulpituret og i gulvet vest for dåbskapellet ligger to brudstykker af ligstenen over ridder Niels Thorstenson, † 1395, med hans indhuggede våben. I korgulvet ligsten over sognepræst Niels Jacobsen, † 1621.

Epitafier

På nordmuren epitafium for sognepræst Peter Jensen Viborg og hustru, opsat 1644. I søndre sideskibs vestfag har Thurah ladet opstille et prægtigt gravmæle af forskellige marmorsorter med sit og Rantzaus våben samt putti og attributter, der hentyder til Thurahs militære og kunstneriske virksomheder. Indskrifttavlen er tom, fordi Thurah ikke selv kom til at hvile i gravkælderen under gravmælet, hvor hans svigerforældre med flere er bisat.
Over for dette gravmæle står en mindesten for N. F. Hillerup, † 1819, og hustru, samt Hillerups fra kirkegården indflyttede gravsten.

Mindetavler

På arkadepillen ved syddøren er opsat en mindetavle for faldskærmsmanden Chr. Mich. Rottbøll, † 1942, med portrætrelief af Elisabeth Bergstrand Poulsen. Selve graven er uden for kirkens østgavl under en sten af grønlandsk marmor; ved siden af er opstillet den fra England oversendte gravsten.

Kirketjenere

(1999) Erik Jensen (-)

Kirkesangere

(1999) Jørn Tell (-)

Organister

(1999) Claus Bach Nielsen (-)

Organister

(1999) Ane Marie Madsen (-)

Klokkehus

Et nyere klokkehus af træ på kirkegården har ifølge Pontoppidans Atlas afløst et højt, fritstående klokkehus.

Klokker

Den store klokke er sengotisk (Uldall. 131), den mindre er fra 1802, af Peder Therkelsen, Randers (Aarb Vends. 1937. 10).

Gravminder på kirkegården

På kirkegården gravsted for mæcenen, stiftamtmand Chr Reitzer, † 1736, og for minister, godsejer Chr Mich Rottbøll, † 1928.

Gravere

(1999) Erik Jensen (-)




Retur til toppen



Copyright © Kirkesogne.dk 2007