Historiske data om stifter, provstier, pastorater, sogne og kirker indtil år 2000


Vennebjerg Herred

Kirkerne i Vennebjerg Herred i alfabetisk orden.


Asdal Kirke
Astrup Kirke
Bjergby Kirke
Harritslev Kirke
Hirtshals Kirke
Horne Kirke
Jelstrup Kirke
Lyngby Kirke
Lønstrup Kirke
Morild Kirke
Mygdal Kirke
Mårup Kirke
Rakkeby Kirke
Rubjerg Kirke
Skt Catharinæ Kirke, Hjørring
Skt Hans Kirke, Hjørring
Skt Olai Kirke, Hjørring
Sindal Bykirke
Sindal Gamle Kirke
Skallerup Kirke
Tornby Kirke
Tårs Kirke
Ugilt Kirke
Vennebjerg Kirke
Vidstrup Kirke


Provster i herredet

1824-1851 Søren Kabell (1771-1854)
1851-1864 C Djørup (-)
1864-1897 Christian Peter Georg Kampmann (1816-1897)
1900-1915 Nicolaj Matthias Harboe (1853-1915)
1915-1940 Jens Christian Sevaldsen (1870-1956)
1940-1953 Carl Martin Hermansen (1897-)
1953- Johannes Jensen Søe (1904-)


Herredsbeskrivelse

Vennebjerg Herred, Biskop Brorson, der har givet så mange gode oplysninger om kirkelivet i det 18. århundrede, skriver, at der arbejdedes godt flere steder. Navnlig roste han pastor C. Elling, Skallerup-V († 1766). Pastor L. Thura, Jelstrup-L († 1777) var nærmest pietist, medens pastor M. von Haven, Horne-A († 1751) omtales som "førpietistisk". - Hjørring Købstad synes faktisk uberørt af pietismen, bortset fra en pietistisk præget degn. I nutiden indtager Hjørring en smuk plads blandt danske købstæder, hvad kirkelig interesse angår. Alle byens sognepræster har været provster siden 1849, og de har været betydelige mænd, som har skabt respekt for kirken: Kampmann, Harboe, Sevaldsen, Carl Hermansen og Søe. Carl Hermansen blev kirkeminister og borgmester. Den grundtvigske bevægelse har virket her siden 1864, og KS har haft en god kreds siden 1904. Flere af de residerende kapellaner var grundtvigske. Indre Missions samfund har været ledet af en række dygtige indremissionærer, de fleste i samarbejde med byens præster. Der er megen kirkelig interesse og mange organisationer. De store landsogne, Sct. Hans og Sct. Olai, har begge deres kirker og præstegård i Hjørring By. Også her er der små IM samfund, lærer And. Nielsen øvede med sin ungdomsskole Halvorsminde en god indsats. Pastor Ilsøe var en betydelig IM's præst (1900-12). Pastor H. Langhoff (1923-54) øvede i en menneskealder en påskønnet præstegerning her.
Blandt landsognene er der især to, der lyse op: Tårs og Horne. - Ugilt-Tårs var før adskillelsen et kæmpepastorat. Her var statsminister Niels Neergards fader sognepræst 1845-61, en myndig, rationalistisk, stærkt politisk optaget sognehyrde. Det var i Tårs, at "Skovkirsten" gjorde det vækkelsesarbejde, som standsede sekternes fremtrængen. Man gribes om hjertet ved at læse om denne unge bondepige og hendes vidsnesbyrd. Blandt de mange betydelige præster i Ugilt-Tårs huskes J. V. Tørsleff, (IM's formand i Vendsyssel til 1892), og den bredt folkelige grundtvigske August Kristensen særligt. Begge fik indflydelse ud over hele Vendsyssel. Og selv om der kom påvirkninger udefra (den sære pastor Henriksen, Vejby, pastor Algreen, Vrejlev, Stenum Højskole) udviklede der sig et selvstændigt og nadvertro menighedsliv i Tårs, hovr grundtvigianisme og IM slog dybe rødder. Planerne om at danne valgmenighed med August Kristensen som præst blev opgivet, det grundtvigske liv forblev i sognemenigheden, og da der endelig dannedes valgmenighed i Tårs, var det, da den ironiske pastor B. Bjerre fik lægen i sognet, dr. E. Bugge, til at blive valgmenigheds- og hjælpepræst, en ordning, der ophørte ved Bjerres død 1937. Ugilt-Tårs Pastorat blev delt 1892. Medens der nærmest har været stilstand i Ugilt, vedblev livet (både grundtvigsk og IM) at blomstre i Tårs. Ugilt blev landskendt for sin Kure-sag (se Ugilt). Pastor Hoffmann Madsen, Ugilt, arbejdede på IM's linie, og kirkegangen voksede både i hans og pastor J Jelsbaks tid (1936-44). Den sidste var en af de grundtvigske førere på egnen. Dygtige præster førte arbejdet videre i Tårs, støttet af selvstændige lægfolk, f.eks. den grundtvigske Severin Ørum, og lærer Lauritset, Hovstrup. IM's tro modarbejder. Præsterne Juul-Nyholm, Kjærgaard, Bjerre, Evald Christensen og Kaarsbo har virket på den grundtvigske linie. Siden 1943 har der været kaldskapellaner i det store sogn, flere af kaldskapellanerne har været IM. Pastor Evald Christensen var folketingsmand (retsstatsmand). Der var en stor kirkegang og altergang.
Horne blev midtpunkt for en IM's vækkelse, der bredte sig ud over store dele af Vendsyssel, da pastor J. Ph. Jeansson kom dertil 1871. Der var nok lidt gammeldags fromhed forinden, og Jørgen Ottosen havde også virket her. Men nu blev der et stort og kraftigt IM's samfund, båret af betydende lægfolk, brødrene Niels og Peder Bak, Niels Bæk, lærer Thøgersen o. fl. De var "søjler" i menigheden og prægede den gennem mange år med deres ortodokse syn. Da pastor A. Busch kom til Horne 1882, blev der nye vækkelser, nye lægfolk trådte ud i arbejdet, lærer Fischer, lærer Pedersen, Johan Portgaard m.fl. Busch var en vældig prædikant. Han glemmes ikke i Horne. Pastor N. C. Hansen øvede en god gerning i forgængerens spor. Nu blev Horne Højskole rejst med N. M. Tophøj som forstander, og IM fik dermed en ny central i Vendsyssel. Vel blev højskolen ikke så stor som andre af IM's højskoler, men den har haft megen betydning, siden den blev indviet i 1891. - De gamle døde efterhånden, men andre kom til. Udadtil ændredes Horne-A, da havnebyen Hirtshals voksede op. Der er stadigt stærke IM's samfund her, og alle præsterne har arbejdet på IM's linie. Fra 1942 har der været fast kapellan i Hirtshals.
Fra Horne bredte vækkelsen sig til en række nabosogne, og mange søgte fra disse til Horne. Især blev der et stor IM's samfund i Sindal. Her havde brødremenigheden og baptister holdt en del møder, og der har altid været god kirkegang. Siden pastor J. A. Ohrts tid har IM præget. Lederen var Peter Poulsen, Skærping. Pastor Borchsenius var en voldsom vækkelsesprædikant, men det var dog i pastor Schøtts lange præstetid (1893-1925) at IM rodfæstedes i samarbejde med sognepræsten. Allerede i 1870'erne begyndte IM's store sommermøder i Slotved Skov. Det var pastor Jeansson, Horne, der satte dem i gang. Det blev til samlende folkemøder gennem mange år. Også sindal skiftede oget karakter ved den hastigt opvoksende stationsby. De følgende præster har alle arbejdet på IM's linie.
I Bjergby-Mygdal kom IM's vækkelse fra Bindslev og Tversted i 90'erne og pastor A. M. Hindsholm (1894-1914) var IM. Der blev et lille IM samfund, men sognene er ellers væsentlig grundtvigsk præget. Mygdal Sogn er mest kirkeligt. Herfra stammer den kendte slægt Madsen-Mygdal. Lærer Eskildsen var de grundtvigske en tro talsmand.
I de små sogne ude langs havet har kirkelivet ikke været så stærkt. Der er små IM samfund de fleste steder. I Tornby, hvor kirkegangen gennem mange år har været ringe, gjorde pastor Sonne et stilfærdigt arbejde gennem mange år. Toldassistent G. Matthiesen var leder af IM i tilknytning til Horne. I Skallerup-V fik lærer L. Møller Lund, der kom hertil 1858 betydning gennem mange år som grundtvigsk ordfører, sognene fik væsentlig grundtvigsk præg. Pastor F. Bojsen Jensen var en frisk, ung, grundtvigsk præst, som sammen med sin meget aktive hustru, forfatterinden Thyra Jensen, fik en god gerning, om end ikke uden vanskeligheder (1894-1902). Rubjerg og Jelstrup har byttet annekser, her har været mange præsteskifter. Det kirkelige liv er ikke stærkt og hæmmedes i mange år af kirkernes afsides beliggenhed ude ved havet. Lønstrup blev et søgt badested; der er i disse sogne enkelte IM, samt noget sektvæsen. Politikeren, pastor P. C. Zahle, var sognepræst i Rubjerg 1879-81. I Harridslev-R har der gennem årene været ret gode forhold. Pastor Faaborg prædikede vækkelse (1859-60), men det var først, da pastor Budde-Lund kom hertil (1875-80) med sin stærke vækkelsesprædiken, at IM fik dannet små samfund her. IM's arbejdet førtes videre af pastor A. M. Hindsholm, pastor Lund og pastor Ahlmark og de senere præster. Kirkegang og altergang er god. Også her har man haft nær forbindelse med Horne.
Der oplyses: "Flere steder er IM's arbejde blevet ret stationært, men der høres jævnligt om nye vækkelser, især efter missions- eller kirkeuger. I dette herred med de mange kullede (uden tårn) kirker leves der de fleste steder et stilfærdigt og sundt kirkeliv med fordragelighed og troskab mod traditionerne."
Herredet rummer både meget store og meget små sogne. Altergangsprocenten er gået frem fra 38% i 1922 til 45% i 1953, (størst i Tårs, kirkegangen svinger fra 2% (Tornby) til 20% (Horne).er er 14 menighedsråd.






Retur til toppen


-- Copyright © kirkehistorie.dk 2007 -- Webmaster Kirsten Marie Jensen: kj@kirkehistorie.dk -- Opdateret d. 18.7.2010 --