Bjernede Rundkirke

Bjernede Sogn - Ringsted-Sorø Provsti - Roskilde Stift - Sorø Kommune - Vestsjællands Amt

Adresse

Kirkebygningen

Kirken er opført i 12. århundrede. Det er ikke ret mange af vore kirker, der så at sige har "dåbsattesten" i behold - altså pålidelige, skriftlige vidnesbyrd om bygherre og indvielse. En af de få er tilmed også på anden vis en af landets ejendommeligste kirkebygninger - Bjernede - den eneste nogenlunde velbevarede rundkirke på Sjælland og den rigest udformede af alle Danmarks mærkelige rundkirker. Som Bjernede Rundkirke ligger nu ved dammen, lige over for den udstykkede hovedgård Bjernedegård, fremtræder den som en i alt væsentligt sikkert korrekt, omend lidt tør rekonstruktion af den romanske bygning, gennemført under en hovedrestaurering 1890-92 ved professor H B Storck. Den består af et rundskib i to etager, hvortil der slutter sig et kor med (genopført) apsis og mod syd et gotisk våbenhus. De romanske dele hviler på en dobbeltsokkel af huggen granit, hvorover murene er opført af ret små og grove granitkvadre, på rundbygningen krumhugne. Af den oprindelige apsis fandt man ved restaureringen fundament og sokkel, hvorpå man rekonstruerede den nu stående apsis. Omkring 1700 fjernede man apsis og forlængede koret et stykke mod øst, hvor det afsluttedes af en lige gavl.

Vinduer og døre

Enkeltheder som dør- og vinduesindfatninger er hugget i frådsten. Korets nordvindue er en del ændret, sydvinduet fornyet. Engang i 1600-tallet indsattes der mod vest i rundbygningen et stort, falset vindue.

Kirkens dåbsattest (KMJ)

Kirkens dåbsattest

To frådstensplader over indgangsdøren bærer en samtidig latinsk indskrift, der meddeler, at Ebbe Skjalmsen og hans hustru Ragnhild byggede her en kirke, som senere hans søn Sune rejste af sten til ære for Gud, Sancta Maria og Sanct Laurentius. Det vides ikke, hvornår Skjalm Hvides søn Ebbe er død, og man kan derfor heller ikke fastslå det seneste tidspunkt for den oprindelige kirke, der må have været af træ. Imidlertid døde sønnen Sune 1186, og inden dette tidspunkt - måske tidligere, omkring 1170, må den nuværende bygning have stået færdig.

Udvendig sten (KMJ)

Den har en tavle med inskriften “Ebbe Skjalmsen og hans hustru Ragnhild byggede her en kirke, som senere hans søn Sune rejste af sten til ære for Gud, sankt Maria og sankt Laurentius.” Ebbe Skjalmsen var en stormand, en søn af den navnkundige høvding Skjalm, som i senere tid er kaldt Skjalm Hvide. Hans kirke må have været af træ. Sønnen Sune må have påbegyndt sin stenkirke engang før 1160, for den nederste del af kirken er bygget af granitsten. I 1160’erne gik han - som så mange andre - over til at bygge med tegl.

Trappe til overetagen (KMJ)

Trappe til overetagen

Til overetagen, der meget vel kan være ment som tilflugtssted i ufredstider, fører en trappe i muren vest for døren.

Overetagen

I en højde af 7,2 meter over soklen skifter materialet i rundskibet brat, idet dettes øvre partier, også indvendig, er muret af små, mange steder riffelhugne munkesten - et materialeskifte, der uden tvivl må ses i forbindelse med påbegyndelsen af de store, senromanske teglstenskirker i Sorø og Ringsted.

Loftrummet (KMJ)

Midt i det lave rum fortsættes underkirken spiller som firkantede piller, der bærer tårnet. Overgangen fra det firkantede rum mellem pillerne til tårnets ottekantede form formidles gennem tromper - trinvis udkragende stik over hjørnerne. Rummet har seks dobbelte rundbuevinduer, hvoraf kun det mod vest er det oprindelige.

Tøndehvælv

I koret fandtes ved restaureringen sikre spor af et tøndehvælv, der ligeledes blev genskabt. Omkring 1700 blev tøndehvælvet erstattet af et fladt, gipset træloft.

Korbuen

Den usædvanlig høje og slanke korbue med profilerede kragbånd flankeres af høje sidealternicher.

Rundskibet

Rundskibet har mod sædvane kun dør mod syd - rundbuet og smal; den var ligesom de fire vinduer i skibets underetage sat af hugne frådsten, der fornyedes ved restaureringen. Skibet har en diameter på 10-11 meter og murene er ca 1,5-1,7 meter tykke.

Søjler og hvælvinger (KMJ)

Midtersøjlerne

Midt i rundskibet står der fire svære, runde piller, der forneden er af krumhugne kvadre, foroven af tegl med trapezkapitæler af frådsten. Mellem pillerne og muren er der spændt otte grathvælv - skiftevis tre- og firsidede - og i midten et ribbehvælv.

Våbenhuset

Våbenhuset, der er stærkt skalmuret, er en sengotisk munkestensbygning med blændingsprydet kamtakgavl.

Ombygning i 1400-tallet

I gotisk tid, antagelig i 1400-tallet, gennemgik den romanske rundkirke en gennemgribende ombygning, der i høj grad ændrede dens karakter, idet det keglestub-formede tag blev erstattet af et sadeltag. For at få dette anbragt, måtte man fjerne store dele af andet stokværks mure i syd og nord, samtidig med at der i øst og vest påmuredes spidsgavle. Den originale sammenskæring mellem det cylindriske bygningslegeme og sadeltaget gav kirekn en morsom lighed med en bispehue. Den stump af tårnet, der blev tilbage, fik over taget firkantet form med gavle i øst-vest.

Restaurering 1861-62

1861-62 blev der ved Chr Hansen foretaget en hovedreparation, der dog ikke berørte bygningens udseende, men den voldsomme interesse for den rene romanske stil førte til at H B Storck 1890-92 gennemførte en radikal tilbageføring af korparti og rundbygning til deres formodet oprindelige udseende. Der kan næppe påvises noget ukorrekt ved Storcks rekonstruktion, men der er vist i vore dage almindelig enighed om, at man må beklage den maleriske bispehues forsvinden til fordel for kirkens nuværende, lidt vandtårn-agtige ydre.